Socialistisk Arbejderavis
Nr. 124 – 30. november 1995 – side 5
Marxisme i hverdagen
En film for socialister (Ken Loach: “Land and Freedom”)
Martin B. Johansen
Filmen “Land and Freedom” om den spanske borgerkrig er måske årtiets vigtigste film for alle, der slås for en bedre verden.
Filmen giver en påtrængt oprejsning til de tusinder af frivillige, som satte livet på spil i kampen mod fascismen.
Men først og fremmest er filmen vigtig, fordi den indeholder en række vigtige budskaber, som vi direkte kan bruge i kampen for socialisme.
For det første fortæller filmen, at i en situation, hvor den herskende klasse er tvunget til at vælge mellem fascistisk diktatur og demokrati, så foretrækker de fascismen.
Især Storbritannien og Frankrig havde store økonomiske interesser i Spanien, og de frygtede, at en sejr for republikken ville udvikle sig til en socialistisk revolution.
Demokrati i anden række
Derfor er det tom snak, når højrefløjen siger, at markedsøkonomi og kapitalisme er en forudsætning for demokrati. Kapitalen vælger altid ud fra, hvem der kan sikre profitten bedst – så kommer demokratiet i anden række. Det er også dét hensyn, der gør, at EU-landene af hensyn til Shell og andre store firmaer i realiteten lukker øjnene for diktaturets overgreb i Nigeria.
For det andet giver filmen et godt billede af, hvordan socialismen kommer til at se ud. Selve kernen i filmen er en scene, hvor folk diskuterer, om de skal kollektivisere jorden eller ej. Den handler om folk, som er ved at overtage magten fra godsejerne.
Og i den proces forvandles folk: De begynder at tage sig selv og hinanden alvorligt. Mænd ser ikke længere kvinder som først og fremmest seksualobjekter, men som kammerater.
Scenen fortæller også, at socialisme ikke først og fremmest handler om at give lidt mere til de fattige, men om hvem der har magten. Diskussionen om kollektivisering handler i virkeligheden om de mest grundlæggende spørgsmål i samfundet: Hvordan bruger vi ressourcerne? Hvad skal vi producere og hvordan? Hvordan skal vi bruge vores arbejdskraft? I et socialistisk samfund er det ikke politikere og arbejdsgivere, der afgør disse spørgsmål. Det er almindelige arbejdere, som tager beslutningerne og fører dem ud i praksis.
Det er også derfor, at filmens instruktør, Ken Loach, siger i den norske Sosialistisk Arbeideravis: "Hvis du kender historien om Spanien, så véd du, at da Berlinmuren faldt, var det ikke socialismen, som led nederlag. For socialismen eksisterede ikke i Østeuropa. Derfor er det vigtigt at huske historien."
For det tredje fortæller filmen, hvad det egentlig vil sige at overtage magten i et helt samfund. Anarkisterne havde muligheden for at overtage magten, men de ville ikke. I den anarkistiske teori er al magt af det onde. Men problemet er, at for at afskaffe magten, må man først kontrollere den.
Anarkisternes jomfrunalske holdning til magtspørgsmålet gjorde, at de i realiteten overlod det til andre at kontrollere samfundet. Anarkisterne troede, at de kunne få lov til at opbygge kollektive landbrug og fabrikker på gulvplan og så overlade det til socialdemokrater og borgerlige at udfylde regeringsposter og lignende.
Magt
Men magt handler ikke kun om at udfylde et par kransekagefigurer. At have magten betyder at være i stand til at kontrollere samfundet fra top til bund. Og det er dybest set derfor, at socialister ikke kan nøjes med at kæmpe på gulvplan – vi må også organisere os og opbygge et parti, der sætter sig som mål at erobre hele magten.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe