Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 124 – 30. november 1995 – side 7

Frederiksværk

Pædagoger strejker mod merindskrivning

Pædagogerne i Frederiksværk strejkede hele dagen d. 14. november og en halv dag d. 15. De strejkede mod merindskrivningen af 24 børn fra d. 15. november.

Personalet fik ikke forhindret merindskrivningen, fordi det er et problem at fjerne børn, når de er indskrevet. Til gengæld fik de kommunen til at trække en merindskrivning, som skulle gælde fra d. 1. januar, tilbage.

Kommunen vil også nedsætte et udvalg med repræsentanter for pædagogernes fagforening. Udvalget skal se på konsekvenserne af merindskrivningen. Blandt andet at institutionerne mangler borde, knager osv. til de ekstra børn.

Presser

Merindskrivningen er et forsøg fra kommunens side på at opfylde pasningsgarantien.

For at presse så mange børn ind som muligt uden at udvide den nuværende kapacitet, har mange kommuner fået foretaget nye opmålinger at institutionernes areal. Nu bliver vindueskarme, skabe og gangarealer indregnet i børnenes samlede areal – uanset at børnene ikke kan opholde sig på de arealer.

Embedslægen i Frederiksborg Amt har tidligere advaret mod merindskrivningen, da det er til fare for børnenes sundhed. Den mindre plads giver stress og sygdomme spredes hurtigere.

“Forældrene har bakket utroligt godt op,” siger Rolf Larsen fra de aktionerende til Socialistisk Arbejderavis. “Det er jo også deres sag, vi kører.”

Flere artikler fra nr. 124

Flere numre fra 1995

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1991-2000

Siden er vist 1693 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside