Socialistisk Arbejderavis
Nr. 125 – 14. december 1995 – side 3
Vreden må organiseres
Glæden ved at se Uffe Elleman kørt ud på sidelinien i finanslovsforhandlingerne blev kun meget kort. Prisen var det sorteste finanslovsforlig set meget længe. Det er rendyrket klassepolitik, der ikke er et arbejderparti værdigt.
Mange – også socialdemokrater – tænker, at det turde Schlüter-regeringen ikke engang gøre. Men hvordan kunne det komme så vidt?
Nederlaget i Ri-Bus kampen og såvel LO’s som SiD’s ansvar herfor, har banet vejen for politiske angreb på de arbejdsløse. En sejr i Ri-Bus kampen ville have betydet, at Socialdemokratiet ikke turde slutte fred med de konservative, eller at modstanden mod forliget ville have været meget mere markant. LO havde næppe turde acceptere begrundelsen om den splittede borgerlige fløj mod at sælge alle unge under 25 år for en slik.
Lam venstrefløj
Men også den faglige venstrefløj i SiD og omegn er lammet. De turde ikke binde an med mere end en “høring” mod forliget, hvilket næppe giver Mogens Lykketoft søvnløse nætter.
Men forliget kunne være stoppet. Vi skal ikke kigge længere end til Frankrig for at finde svaret på, hvordan vi gør det. Strejkerne dér har bragt højrefløjsregeringen på randen af et kollaps. De har samlet et flertal af franskmændene bag kravet om, at angrebene på pensionerne og andre sociale nedskæringer, skal tages af bordet.
Herhjemme er der masser af vrede og utilfredshed. Sygeplejerskernes strejke afslørede en enorm sympati for kampen mod deres dårlige lønninger og de elendige vilkår og dermed dårlige pleje, som bydes folk. Lærerne har to gange stemt deres overenskomst ned. Pædagoger og forældre til småbørn fra Skørping til Frederiksværk har vist, at de er parat til at kæmpe for børnenes vilkår.
Troen mangler
Afgørende er det imidlertid, at vreden samles og koordineres og vendes til kamp. Næste gang en gruppe som fx sygeplejerskerne går i kamp mod de offentlige arbejdsgivere, skal de ikke overlades til sig selv. Strejkerne må spredes og støttes. Det der mangler på mange arbejdspladser er troen på, at det nytter noget.
Men kig på Frankrig – der har arbejderne vist vejen. Når de kæmper samlet, kan de tvinge regeringen i knæ.
Lær fransk i Danmark og afvis finanslovsforliget.
Billedtekst:
De franske arbejdere har vist deres foragt for premierminister Juppés nedskæringer. Hans danske kolleger fortjener samme skæbne.
Se også:
SAA 125: Arbejdere lammer Frankrig: Sådan ku’ vi stoppe finansloven
SAA 125: Finansloven: Forgylder de rige
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed