Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 127 – 25. januar 1996 – side 7

Wittenborg i Odense

Strejke mod fyringer

Den 16. og 17. januar strejkede godt 200 arbejdere på Wittenborgs automatfabrikker i Odense i protest mod endnu en fyringsrunde på 25 folk. Ca. 20 blev fyret i nov. 95.

Især var arbejderne utilfredse med, at 6-8 var “håndplukkede” folk, som havde været på virksomheden mellem 20 og 25 år.

Ifølge SiD-tillidsmand, John Hansen, begrundede ledelsen fyringerne med en afmatning i produktionen i februar måned. Men de fyrede arbejdere skulle først gå af til april. Derfor havde kollegaerne svært ved at acceptere fyringerne. Dansk Metal anklager nu Wittenborg for uberettigede afskedigelser og har rejst en faglig sag på det.

Solidaritet

Wittenborg har haft tradition for faglig solidaritet og været fremme på banen fx under påskestrejkerne i 85 og senest under solidaritetsstrejkerne med Ri-Bus chaufførerne den 20. april sidste år.

For kort tid siden meddelte ledelsen, at dele af produktionen skulle flyttes til Polen og/eller Tjekkiet. For den resterende produktionen skulle produktiviteten sættes i vejret med 30 %.

Et firma er blevet hyret til at “kigge folk efter i sømmene”. Man kan frygte, at folk bliver splittet op, det faglige sammenhold svækket og de faglige klubber sat ud af spillet. Derfor strejkede de.

Flere artikler fra nr. 127

Flere numre fra 1996

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1991-2000

Siden er vist 1621 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside