Socialistisk Arbejderavis
Nr. 128 – 8. februar 1996 – side 2
Kommentar
Hvem har ret til at få børn?
Charlie Lywood
Sundhedsminister Yvonne Herløv Andersens forslag til lov om kunstig befrugtning har skabt en betydelig debat om en række såkaldt “etiske” spørgsmål.
Debatten går især på spørgsmålene om aldersgrænsen for at komme i behandling for barnløshed, om muligheden for at sortere æg for kromosomfejl eller arvelige sygdomme samt om lesbiske kvinders mulighed for befrugtning.
Men på alle områder viser det sig, at debatten ikke handler om etik, men om at fastholde et traditionelt borgerligt syn på kernefamilien og dens dyder.
Der er en bemærkelsesværdig enighed blandt politikerne om, at 40 år må være grænsen for kunstig befrugtning. Men det gælder kun kvinder – det er underforstået “unaturligt” at lade kvinder føde børn efter overgangsalderen. Og hvis man ikke accepterer argumentet om, hvad der er “naturligt”, så bliver hensynet til børnene ført frem om, at de ikke har godt af at vokse op i en familie, hvor forældrene kunne være deres bedsteforældre.
Unaturligt?
Men der skal ikke laves aldersgrænser for mænd. Hvorfor denne forskel – hvorfor er det i orden, at faderen er 60, men “unaturligt” at moderen er det?
Svaret ligger i, at under kapitalismen er det kernefamiliens og især kvindernes ansvar at opfostre og opdrage arbejdskraften. Og så går det ikke at have mødre, der risikerer at dø, inden den opgave er løst og børnene er indsluset i den kapitalistiske trædemølle.
Men børn er ikke forældrenes ejendom og ansvar alene. Børn fødes ind i et samfund som selvstændige individer og har krav på mere end den opmærksomhed, som to forældre kan give. Der er masser af små samfund, der har praktiseret andre former for børneopdragelse end kernefamilien. I mange såkaldt primitive samfund findes kernefamilien ganske enkelt ikke, og ansvaret for børnene er bredt ud på såvel biologiske forældre som på onkler og tanter. Uden at børnene af den grund tager skade.
Det er et lignende borgerligt snæversyn, der viser sig ved modstanden mod, at lesbiske skal kunne blive insemineret. “Det er ikke naturligt – børn har brug for både en mor og en far.” Men de selv samme fortalere for, hvad børn har brug for, har ingen betænkeligheder ved, om den idylliske kernefamilie er præget af vold, incest, alkoholisme, at forældrene altid er på arbejde og så videre. Af en eller anden grund er den slags mere ønskværdigt end et lesbisk par, der elsker hinanden, og har taget det meget bevidste skridt, det er at få børn gennem insemination.
Spørgsmålet om sortering af æg for kromosomfejl eller arvelige sygdomme bygger på en opfattelse af normalitet, som nemt får en ubehagelig racistisk undertone. Ikke fordi man kan være i tvivl om, at medfødte handicaps, mongolisme osv. er “unormalt” – men det springende punkt er, om sådanne mennesker skal have lov til at leve.
Selve ideen om at udrydde fysisk handicappede er relativt ny – den er opstået inden for de sidste 100 år i forskellige racehygiejniske teorier, i mest ekstrem form i nazi-Tyskland, hvor fysisk handicappede blev udslettet i stort tal. Selv om meget få i dag gør sig til talsmænd for racehygiejne, så lever mange af tankerne alligevel videre i forestillinger om, at det “normale” og “danskhed” er blonde og fysisk sunde børn med blå øjne. Alt andet er “unormalt” og bør skaffes af vejen.
Lægger pres
Den slags er med til at lægge et pres på mange forældre, som ellers ikke deler forestillingen om, hvad der er normalt. Men problemet er, at når ansvaret for børn lægges i kernefamilien, så kan børn med handicaps nemt blive en for stor psykisk og ikke mindst økonomisk byrde.
Svaret ligger ikke i at presse kvinder til aborter, som de måske ikke ønsker sig. Men i at fjerne de begrænsninger, som kapitalismen og kernefamilien lægger ned over opfostring og opdragelse af nye generationer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed