Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 129 – 22. februar 1996 – side 2

Ekstra gevinst til skattespekulanter

Selskabstømmere og skattesvindlere ser ud til at få dobbelt gevinst: For det første de par milliarder kroner, som de allerede har svindlet sig til.

For det andet har sagerne omkring selskabstømning givet Told og Skat så meget arbejde, at de i 1995 har måttet opgive kontrol af store firmaer og bl.a. ransagninger hos firmaer, der mistænkes for skattesnyd.

I nogle områder har arbejdet været så omfattende, at over halvdelen af Told og Skats kontrollører har været optaget af selskabstømningerne. På grund af regler om forældelse kan en række firmaer se frem til, at Told og Skat ganske enkelt ikke kan nå at kontrollere deres skatteregnskaber. Dermed kan de hente sig en ekstra indtægt, betalt af statskassen.

Den ekstra gevinst er en indirekte gave fra Venstres næstformand, Anders Fogh Rasmussen, der som skatteminister stod for omfattende nedskæringer i Told og Skat. Nedskæringer, der bl.a. har betydet, at mange almindelige lønmodtagere har mistet en lang række fradrag – til gengæld er det blevet nemmere for firmaer og spekulanter at snyde i skat.

Tusinder af ansatte inden for skattevæsenet og førende eksperter i opdagelse af skatteunddragelse blev fyret, mens Anders Fogh Rasmussen var skatteminister.

Se også:
SAA 129: Den Danske Bank: A.P. Møllers tag-selv butik

Flere artikler fra nr. 129

Flere numre fra 1996

Siden er vist 1445 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside