Socialistisk Arbejderavis
Nr. 129 – 22. februar 1996 – side 3
Privatisering er tyveri
Privatisering betyder ikke bedre service for færre penge. Det handler derimod om, at private firmaer vil have sugerøret i statskassen. Prisen for deres profit er dårligere service og dårlige arbejdsforhold for de ansatte.
Hilden og Hackernes debatoplæg, “Velfærdssamfundets anden etape,” har bragt diskussionen om privatiseringer af de offentlige opgaver på banen igen, efter at Ri-Bus-chaufførernes ni måneder lange kamp havde skudt diskussionen i sænk.
Det grundlæggende argument for at privatisere er, at det private er mere effektive end det offentlige. Hvis markedskræfterne får indflydelse, vil konkurrencen automatisk skabe mere effektivitet og kvalitet. Privatiserings-argumenterne er således en del af den ideologiske hyldest til de frie markedskræfter.
Profit
Men den kapitalistiske konkurrence handler ikke om at yde den bedste service for de færreste penge. Den handler derimod om, hvem der kan tjene mest profit.
Kommunernes og statens formål med at privatisere er at spare penge. Men når et privat firma skal overtage et arbejde, skal der samtidig med, at prisen for arbejdet sænkes, også hentes en fortjeneste til det private firma, ellers kan det ikke løbe rundt. Et privat firma som ISS, er interesseret i at overtage kommunale opgaver, fordi der er penge i det – ikke fordi de føler en speciel forpligtigelse over for ældre og syge mennesker.
Det siger sig selv, at når et firma skal vride profit ud af et tidligere offentligt arbejde, og måske oven i købet bruge færre penge end hidtil, skal pengene komme et sted fra. Det kan enten ske ved at forringe servicen, få færre ansatte til at lave det samme arbejde eller sætte de ansattes løn ned eller det hele på en gang. Privatiseringerne er derfor en forringelse både for brugerne af de privatiserede ydelser og de ansatte.
Erfaringerne med privatiseringerne viser det med al ønskelig tydelighed. I Lyngby-Taarbæk kommune overtog ISS madlavningen til de ældre fra kommunen. ISS skar antallet af ansatte ned fra 55 til 43 og centraliserede madlavningen i et køkken, hvor den tidligere blev lavet på 8 forskellige plejehjem.
Resultatet kunne naturligvis kun blive en forringelse af madens kvalitet til det helt uacceptable. Kommunen forlangte, at ISS forbedrede madens kvalitet. Men den forpligtigelse ønskede ISS ikke at leve op til, så ville de tjene for lidt. Nu er madlavningen tilbage i offentligt regi.
Også på Rigshospitalet viser erfaringerne, at efter at Jysk Rengøring overtog rengøringen fra Rigshospitalets egne rengøringsfolk, er der ikke blevet gjort ordentligt rent.
Det er derfor heller ikke tilfældige områder, der bliver privatiseret. Flemming Bay Jensen, socialdemokratisk byrådsmedlem i Esbjerg skriver: “I samtlige de privatiseringsideer, som de borgerlige her i Esbjerg har øvet sig på, er de alle rettet mod de mennesker, som kun har få midler at klare sig for.”
Da rengøringen på Landbohøjskolen i København blev udliciteret, vandt skolens eget rengøringspersonale licitationen. Deres pris var de samme som de private firmaers, men de kunne tilbyde 20 pct. flere arbejdstimer, fordi ingen skulle score profit på arbejdet. Et godt eksempel på at effektiviteten ikke bliver øget ved privatisering.
Satte lønnen ned
I Esbjerg overtog Ri-Bus buskørslen, fordi de kunne gøre det billigere end kommunen. Men de kunne kun gøre det billigere, fordi de sløjfede tissepauser, overskred køre-hviletids-bestemmelserne og ikke mindst satte chaufførernes løn ned med mellem 15.000 til 32.000 kr. om året. Profitten stjal de med andre ord direkte fra chaufførerne.
Ri-Bus-chaufførernes kamp betød, at en del kommuner blev mere tilbageholdende med at privatisere. Og belært af Ri-Bus-konflikten skriver Hilden og Hackernes i deres oplæg “Velfærdssamfundet anden etape”, at politikere skal holde øje med, at kvaliteten af ydelserne ikke bliver forringet ved privatiseringer, og at der ikke bliver konkurreret på forringede arbejdsforhold for de ansatte.
Men en sådan “blid” type privatisering er en utopi, for hvordan skal de private arbejdsgivere så tjene penge.
Det er vanvittigt at overlade velfærdsopgaver til private firmaer, der først og fremmest tænker på profit. Velfærd er ikke til for private arbejdsgiveres skyld, men for at give almindelige mennesker et ordentligt liv.
Billedtekst:
Store protester fra sundhedsarbejdere i Hillerød tvang i 1994 kommunen til at aflyse privatisering.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed