Socialistisk Arbejderavis
Nr. 129 – 22. februar 1996 – side 4
Arbejdsretten
Arbejdsgivernes forlængede arm
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har indledt en klapjagt på alle fagforeninger, der ytrer sympati med skraldemændene i Århus.
I øjeblikket kræver DA SID idømt en bod på 100 millioner kr. for at have udtrykt sympati med de fritstillede Ri-Bus-chauffører.
På den måde forsøger arbejdsgiverne at blande sig i, hvad fagforeningerne og deres medlemmer skal mene, sige og bruge penge på. De vil forsøge at lukke munden på kritiske røster i arbejderklassen. Desværre er der alt for mange fagforeningsledere, der lader sig skræmme.
Arbejdsgiverne bruger helt åbenlyst det fagretlige system til at knække sympatien med strejkende arbejdere. Og det er præcis, hvad systemet er beregnet til. Formelt set er de arbejdsretlige regler ens for både for arbejdere og arbejdsgivere på nær på et punkt. Reglerne sikrer nemlig arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Det betyder i praksis, at mens der stort set gælder et totalt strejkeforbud for arbejderne, så er det arbejdsgivernes ret at fyre, bortrationalisere og hjemsende arbejdere.
Arbejdsgiverne bruger arbejdsretten til at knække sympati med strejkende arbejdere
I lærebøger om arbejdsretten kan man læse, at arbejdsgiverne har 6 forskellige sanktionsmuligheder over for arbejdere, der overtræder aftalerne. Hvis arbejdsgiveren krænker arbejderne, kan de som den eneste mulighed sige deres job op.
Men selv her skal arbejderne passe på, for hvis flere arbejdere forlader arbejdspladsen på samme tid, er der i følge det arbejdsretslige system tale om en kollektiv arbejdsstandsning, hvilket man kan blive idømt en bod for. Det erfarede sygeplejerskerne i Århus, da de i sommer ville forlade jobbet. Truslen om en bod svarende til en månedsløn før skat tvang sygeplejerskerne til at opgive deres opsigelse.
Arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet betyder også, at det er arbejdsgiverens fortolkning af overenskomsten, der gælder til enhver tid, indtil en arbejdsretlig instans siger noget andet.
Det var derfor, at faglig voldgift kunne give Århus Renholdningsselskab ret til at fyre tillidsmand Louie Andersen. Han fortolkede overenskomsten i modsætning til arbejdsgiveren og greb dermed ind i arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet.
Det fagretlige system bliver ikke bare brugt overfor de aktionerende arbejdere. Det kriminaliserer også sympatitilkendegivelser og støtte til de strejkende.
I forbindelse med en landsdækkende strejke blandt havnearbejdere i 1982-83 blev Fællesorganisationen i Aalborg – det der i dag svarer til LO-Aalborg – presset nedefra for at indkalde en demonstration kl. 12.00 – altså midt i den normale arbejdstid. Det fortolkede arbejdsretten som en opfordring til arbejdsnedlæggelse, og fagforeningerne under fællesorganisationen blev alle idømt en bod – uanset om der var medlemmer, der faktisk havde nedlagt arbejdet, eller ej.
Arbejdsretten sikrer arbejdsgivernes “ret” til at lede og fordele arbejdet
I 1984 nedlagde HT-chaufførerne arbejdet for at få chauffører, som var organiseret i den kristelige splittelsesorganisation, smidt ud af arbejdspladsen. Efterfølgende blev SiD idømt en bod på 20 millioner kr., uanset at de havde opfordret chaufførerne til at gå i arbejde. Men de havde i følge arbejdsgiverne ikke gjort nok for at få chaufførerne i arbejde igen.
At det fagretlige system er arbejdsgiverens forlængede arm fremgår også af, hvem der bruger systemet. 90 pct. af samtlige de sager, der bliver rejst i en fagretlig instans, kommer på begæring fra arbejdsgiverne. Og de vinder næsten alle de sager, de rejser.
Den skævhed viser sig også i fordelingen af boder. 95 pct. af det samlede beløb betales af arbejderne, mens ud af de restende 5 pct., som skal betales af arbejdsgiverne, er 4% tilbagebetaling af løn, erstatninger osv. Den egentlige bod udgør kun 1 pct.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed