Socialistisk Arbejderavis
Nr. 13 – Oktober 1985 – side 2
Værfterne på bistanden
Per Jensen
A. P. Møller og resten af den danske værftsindustri græder krokodilletårer over manglende velvillighed fra den danske stat til at fylde deres lommer med flere penge.
Gennem et kynisk spil med 12.620 værftsarbejdere som brikker truer de med massefyringer og kan fremvise tomme ordrebøger. Metalbosser og fagforeningerne følger villigt trop rundt i ministerierne for at presse staten til endnu større subsidiering af værftskapitalen.
Hård konkurrence og kæmpeprofitter
Der er en krise inden for værftsindustrien på internationalt plan. Værftskapaciteten overstiger »behovet«, fragtpriserne er i bund, og lande som Japan, Sydkorea og Brasilien sælger nye skibe til skrotpriser. De enkelte nationalstater forsøger at få ordrer hjem ved at øge statsstøtten til værftskapitalen.
Men myten om krisen i den danske værftsindustri er stærkt overdrevet. Et samlet underskud på 165 mill. kr. i 1980 er vendt til et samlet overskud på 357 mill. kr. i 1984 i følge Børsens Månedsmagasin. Lindø havde i samme periode et overskud på 231 mill. kr. og Ålborg værft et overskud på 195 mill. kr. Danske værfter har stadig 40 skibe under bygning til en samlet værdi på 9 mia. kr.
Igennem en årrække har danske værfter modtaget en samlet subsidieværdi på 8 mia. kr. Pengene er bl.a. brugt til at investere i ny teknik. Lindø, som fortrinsvis ejes af A. P. Møller, er et af de mest effektive værfter i verden. Det blev i sin tid bygget på billige statslån til en lav rente.
Men profitterne i dag er lavere p.g.a. regeringens ophævelse af leasing finansieringen. Dette vil reder-industrien have ændret. Derfor lægges der pres på regeringen. A. P. Møllers bestilling af 4 skibe på et hollandsk værft er en åbenlys del af spillet. Deres taktik støttes af fællestillidsmanden på Lindø, Keld Westring, som på en pressekonference siger, han godt kan forstå A. P. Møller, fordi man tjener 100 mill. mere i Holland p.g.a. de mere gunstige betingelser.
Regeringen har svaret med at bedre tilskudsordningerne. De tidligere 12-årige lån med 2 års afdragsfrihed erstattes af 14-årige lån med 4 års afdragsfrihed og en rente på 8 pct. Betingelserne bedres for forhåndslån til nybyggerierne. Industriministerens plan ligner til forveksling den indstilling, som fagtoppen og skibsværftsindustrien er kommet med.
Arbejderne
Aktiviteterne på værfterne har indtil nu været meget små. I Munkebo, hvor 1/3 af de som bor der, arbejder på Lindø, blev arbejderne spurgt af lokal TV Fyn om deres holdning til rygterne om fyringer af de 2000 arbejdere på Linde. Holdningen var enstemmig. A. P. Møllers intentioner var at sætte skræk i arbejderne, så de ikke stillede lønkrav. Dels at det var et spil for at få flere penge fra staten. De troede ikke rigtig på fyringstruslerne.
Kapitalismen
Under et kapitalistisk system vil værfterne selvfølgelig altid forsøge at få så store profitter som overhovedet mulig. Det sker på bekostning af arbejderne godt hjulpet af fagtoppen. Danmark kan ifølge OECD vise til en verdensrekord i løntilbagegang.
Svaret fra arbejderne på værftskrisen skal være klart. Vi vil ikke være med til at forhøje værfternes profitter gennem statsstøtte. Skulle det komme til massefyringer, må det besvares med besættelse af værfterne for at lægge ordrer på værfter, og at staten overtager lortet.
Skibstrafikken skulle ikke være en kamp om større profitter, men et spørgsmål om at dække verdens behov for transport. Der er brug for skibe til at transportere EFs fødevarelagre til de lande, hvor befolkningen sulter.
Men kapitalismen tager udgangspunkt i profitter – ikke menneskelige behov. Derfor har vi i dag en værftskrise.
Billedtekst:
Krisen i den danske værftsindustri er først og fremmest udtryk for spekulation fra værftskapitalen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed