Socialistisk Arbejderavis
Nr. 133 – 18. april 1996 – side 1
60.000 bliver syge af for højt arbejdstempo: Arbejdsgiverne kan ikke få nok
Hvert år bliver 60.000 syge på grund af deres arbejde. Tempoet og kravene på arbejdsmarkedet er skruet i vejret i en sådan grad, at antallet af arbejdere, der vælger at gå på efterløn, når de fylder 60 er stærkt stigende, fordi de er nedslidte.
Arbejdsgiverne ønsker derfor aldersgrænsen for, hvornår man kan modtage efterløn, sat op. Men hvis de mangler arbejdskraft, hvorfor ansætter de så ikke bare nogle af de 260.000 registrerede arbejdsløse i stedet for at tvinge folk, der i forvejen føler sig nedslidte, til at knokle endnu mere.
De fremturer oven i købet med, at arbejdsløsheden ikke kan afskaffes gennem uddannelse. Kun hvis mindstelønnen afskaffes, kan der blive arbejde til de ufaglærte, siger de. Samtidig skal de nuværende uddannelsesordninger strammes op – væk med alt, der ikke lige præcist passer ind i produktionen. Vi skal med andre ord kun uddanne os til at blive et vedhæng til deres maskiner.
Vi kan stoppe den udvikling. HT-chaufførerne i København har meldt fra. De vil strejke, hvis deres løn og arbejdsvilkår ikke bliver sikret i fremtiden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe