Socialistisk Arbejderavis
Nr. 135 – 16. maj 1996 – side 5
Marxisme i hverdagen
Findes der stadig udbytning?
Martin B. Johansen
Marxister bliver tit betragtet som gammeldags, når de snakker om, at arbejderklassen bliver udbyttet.
Den almindelige opfattelse af ordet “udbytning” er, at det er et sjældent fænomen, der kun forekommer, når arbejdsgiverne direkte snyder de ansatte. Udbytning er noget, der forekommer i lande som Indonesien og Fillipinerne, og som fandt sted i Danmark for mange, mange år siden.
Men Karl Marx argumenterede for, at udbytning er reglen snarere en undtagelsen, og at udbytning er indbygget i forholdet mellem arbejdere og kapitalister. Hans udgangspunkt var at se på, hvordan en vares værdi opstår. Dels fordi alt produceres med henblik på salg, og dermed kan kaldes varer, dels fordi også arbejdskraften er en vare, som sælges på markedet.
Normalt siger borgerlige økonomer, at det er forholdet mellem udbud og efterspørgsel, der afgør en vares værdi. Det gælder også for arbejdskraftens værdi.
Men det er kun en del af forklaringen. Det er rigtigt, at varernes pris kan svinge afhængigt af udbud og efterspørgsel. Men priserne svinger aldrig vilkårligt. Når mobiltelefoner sælges for 1 kr., så er det åbentlyst, at den reelle værdi er langt større.
Menneskeligt arbejde
Det, der afgør en vares egentlige værdi, er i første omgang, at den er produceret af mindre dele. Men når man følger hver enkelt del tilbage i produktionskæden, så når man frem til, at det eneste, som alle varer har til fælles, er at de er frembragt af menneskeligt arbejde. Så længe råvarerne ligger i jorden, så repræsenterer de ikke nogen værdi. Det er først, når de bliver gravet op og forarbejdet, at man kan sætte pris på.
Marx kom frem til, at det, der bestemmer en vares værdi, er den mængde arbejde, dvs. antal arbejdstimer, der skal til for at fremstille den. Han sagde ikke, at det gjaldt for hver enkelt vare, men som et gennemsnit ud fra samfundets teknologiske udvikling.
Hvis man bruger den teori på den specielle vare, der hedder arbejdskraft, så er arbejdskraftens værdi lig med det, der skal til for at “fremstille” arbejdskraften – altså mad, bolig, tøj, uddannelse osv. Arbejdskraftens værdi er altså grundlæggende set ikke udtryk for, hvor meget arbejderne kan fremstille – akkorder og præstationslønninger er kun udsving i forhold til, hvad det koster at fremstille arbejdskraften.
Nu er arbejdskraft speciel som vare på den måde, at den er skabende. Hver enkelt arbejder kan producere mere, end han eller hun selv har brug for. Det er indlysende, at det må være sådan, for ellers ville der ikke være et overskud i samfundet til at udvikle teknologien, til administration, til uddannelse osv.
Men problemet for arbejderne er, at det er ikke dem, der kontrollerer overskuddet. Det gør kapitalisterne. Det er dem, der har fortjenesten af, at arbejdskraften kan skabe mere, end den selv er værd. Og det er derfor, at Marx taler om, at kapitalisterne udbytter arbejderklassen.
Spørgsmålet om udbytning er ikke udtryk for, at enkelte kapitalister er ekstraordinært griske eller onde – udbytningen er hjørnestenen i hele vores økonomiske system. Det betyder, at der ligger en uløselig konflikt på enhver arbejdsplads, som deler samfundet op i modsatte klasser.
Konflikt
På grund af konkurrencen søger kapitalisterne hele tiden at presse ekstra meget arbejde ud af arbejdskraften, arbejderne søger omvendt at reducere det. Derfor ser vi på den ene side produktivitetsstigning, tempoopskrining, effektivisering – på den anden side lønkrav, strejker og faglig organisering.
Denne konflikt kan ikke løses inden for det kapitalistiske system. Den kan kun løses ved, at arbejderklassen selv erobrer kontrollen over det overskud, som den selv skaber.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed