Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 137 – 13. juni 1996 – side 3

Socialistisk Arbejderavis mener

Fingrene væk fra efterlønnen

Knap har Nyrup lovet, at regeringen ikke vil angribe orlovsordningerne og efterlønnen, før Lykketoft leverer skytset til en forringelse af efterlønnen.

Han vil tvinge især de højtuddannede til at arbejde mere, før de går på efterløn.

Igen bliver brugerne af velfærdsstaten mistænkeliggjorte for bare at ville slippe for at arbejde og leve af overførselsindkomster. For folk som Lykketoft er det største problem med velfærdsstaten, at der er nogle, der har brug for den. Skam få dem!

Men Lykketoft kan ikke snakke sig ud af, at efterlønnen er en stor succes. En tredjedel af alle mellem 60 og 66 år er på efterløn, fordi arbejdstempoet har nedslidt dem, og fordi de ikke længere kan følge med de stigende krav til dem på arbejdsmarkedet. Det har intet at gøre med, at efterlønnen er et overdådigt, økonomisk ta’-selv-bord. Danskere er nogle af dem, der gennemsnitligt arbejder mest, så det er ikke mærkeligt, at vi bliver slidt tidligt op.

Efterlønnen er kun en ringe belønning for mange års slid og slæb, og det er ikke mere end ret og rimeligt, at arbejdere kan få tid til at nyde livet, før de er blevet invaliderede af en for stor arbejdsbyrde.

Borgerlige jubler

Men de borgerlige jubler over Lykketofts udtalelser. Dem har efterlønnen altid været en tom i øjet på. Samtidig håner de Lykketoft for ikke at turde gribe ind over for efterlønnen.

Men mon ikke det går ligesom med formueskatten, at finansministeren sælger efterlønnen ved de kommende finanslovsforhandlinger. Så kan regeringen jo bagefter komme og sige, at det ikke er deres skyld, men et nødvendigt offer for at opnå et forlig med de konservative.

Hvis arbejdsgiverne vil beholde arbejderne længere, så må de i stedet sætte tempoet og kravene ned. En forkortelse af arbejdstiden, så vi kunne få tid til familie og fritidssysler, ville også gøre, at vi kunne holde ud at være på arbejdsmarkedet i længere tid.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 137

Flere numre fra 1996

Se flere artikler om emnet:
Pension/Efterløn

Siden er vist 1377 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside