Socialistisk Arbejderavis
Nr. 139 – 1. august 1996 – side 4
Ny bog afslører myterne (Lindsey German: “A Question of Class”)
Et spørgsmål om klasse
Socialister møder tit påstanden om, at Marx’ teori om klassesamfundet er forældet. Bogen “A Question of Class” argumenterer for, at samfundet stadig er klassedelt.
Den del af marxismen, som er blevet hyppigst angrebet fra borgerligt og socialdemokratisk hold, er spørgsmålet om, hvorvidt samfundet er klassedelt og hvordan. Den britiske socialist Lindsey German forsvarer i sin nye bog ‘A Question of Class’ ikke blot, at samfundet er delt op i to hovedklasser; arbejderklassen og borgerskabet. Hun undersøger også, hvordan klasserne har udviklet sig siden Marx’ tid.
![[ Lindsey German: A Question of Class ]](../saa/139/3904clas.jpg)
“A Question of Class” af Lindsey German. Bookmarks 1996. 96 sider, 35 kr. Kan købes hos Internationale Socialisters Forlag
Kritikere af Marx hævder, at folk ikke længere definerer sig selv som en del af en klasse, men ud fra hvilken livsstil de vælger. Folk, mener de, identificerer sig mere som fx lystfiskere end som sagførere eller smede.
Men selv hvis det var sådan, er valgmulighederne bestemt af, hvilken klasse du tilhører. Det er de færreste almindelige arbejdere, der har råd til at leve i en arkitekttegnet villa på Strandvejen, gå i designertøj, spille golf osv.
Lindsey German skriver: “To børn født den samme dag kan forvente, at deres liv vil forme sig vidt forskelligt afhængigt af, hvilken klasse de tilhører. Deres klassebaggrund vil have en langt større indflydelse på deres fremtid end deres formodede intelligens, hvor flittige de er i skolen eller andre subjektive faktorer.”
Arbejdere
Børn af arbejdere vokser op i lejligheder i byerne, går på de kommunale skoler, som er ramt af nedskæringer og stigende klassekvotienter. De kommer ikke ind på de videregående uddannelser og står senere i livet på ventelister på de offentlige sygehuse.
Er de derimod født ind i overklassen eller velhavende middelklassefamilier, tegner der sig et helt andet billede. De bor i dyre villaer, går på privatskoler, tager hyppigere en videregående uddannelse, og når de bliver syge, kan de springe ventelisterne over, fordi de har råd til at betale for behandlingen på et privathospital.
I modsætning til mange af de, der i dag kritiserer Marx’ teorier for at være forældede, så er det for Marx ikke forskellen i indkomster, der skaber klasser. Han definerede klasser, som grupper af mennesker, der har det samme forhold til produktionsmidlerne. Kapitalismen har delt folk op i to hovedklasser: kapitalisterne, som ejer og disponerer over produktionsmidlerne, og arbejderklassen, som er tvunget til at sælge sin arbejdskraft til kapitalisterne.
I kraft af ejendoms- og dispositionsretten til produktionsmidlerne tilegner kapitalisterne sig en del af de værdier, som arbejderne med deres arbejdskraft producerer. Det er derfor direktører, koncernchefer og aktionærer kan samle gigantiske rigdomme, som langt overstiger værdien af deres eget arbejde.
Mange hævder, at arbejderklassen er ved at forsvinde. Industrien er blevet fortrængt af servicefagene, hvad angår antallet af beskæftigede. Men langt de fleste job indenfor servicefagene adskiller sig ikke væsentligt fra jobbene i industrien. Det er rutinejob, hvor de ansatte ikke har nogen særlig indflydelse på deres eget arbejde. Lønnen er den samme, hvis ikke lavere, og avancementsmulighederne er små. Tænk blot på rengøringsfolk og kassedamer. Deres chefer tjener mange penge på, at de ansatte knokler for en lav løn.
Forklaring
Lindsey Germans bog er fuld af tal og eksempler, der underbygger og mere detaljeret demonstrerer, at Marx’ klasseteori stadigvæk er den bedste forklaring på en verden fuld af ulighed og kamp, på trods af den kolossale udvikling, der har præget kapitalismen siden Marx levede. I sagens natur er det meste talmateriale fra Storbritannien. Men de samme forhold kunne også findes i Danmark.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed