Socialistisk Arbejderavis
Nr. 140 – 15. august 1996 – side 5
Marxisme i hverdagen
Det materielle grundlag
Martin B. Johansen
Marxismen bygger grundlæggende på materialisme. Ikke sådan, at marxister er besat af materielle goder. Materialismen skal forstås i den filosofiske betydning, dvs. at menneskers ideer udspringer og formes af de materielle og sociale forhold, mennesker lever under.
Marx udtrykte det ved at sige, at det ikke er menneskers bevidsthed, der bestemmer deres eksistens, men omvendt deres eksistens, der bestemmer deres bevidsthed.
Det væsentligste i Marx' materialisme er, at han tager udgangspunkt i et simpelt, men ofte overset faktum: At forudsætningen for at engagere sig i politik, filosofi eller religion er, at man overlever – at mennesker producerer mad, tøj og huse.
For at forstå ideerne i et samfund må man derfor først forstå, hvordan mennesker organiserer produktionen af livsfornødenhederne.
Det har nogle umiddelbare politiske konsekvenser. For eksempel at slaveriet ikke skyldtes, at europæerne altid har båret rundt på et nærmest medfødt racistisk syn på andre folk som underlegne. Derimod var det de enorme profitter, som kunne tjenes på slavearbejdet i kolonierne, der først satte slavehandelen i system, og dernæst udviklede en racistisk ideologi, der kunne retfærdiggøre behandlingen af slaver.
Det betyder også, at racismen i dag ikke kan afskaffes gennem oplysning og opdragelse. Racismen er blevet en af kapitalismens metoder til at splitte arbejderklassen og vil blive ved med at vende tilbage, sålænge kapitalismen eksisterer.
Ikke mekanisk
Den filosofiske materialisme har altid ført til store diskussioner. For hvis man ser forholdet mellem materielle forhold og ideer som et mekanisk forhold, så må man konkludere, at vi i virkeligheden er slaver af de materielle forhold. Så er det berettiget at sige: “Det er samfundets skyld.”
Den form for materialisme ligger til grund for den del af moderne biologi, der siger, at menneskelige egenskaber som seksualitet, intelligens, aggressivitet osv. grundlæggende er styret af generne. På den måde kan man retfærdiggøre krig og undertrykkelse: “Det ligger i generne.”
Adfærdsforskeren Desmond Morris’ ideer om mennesket som en “nøgen abe” bygger grundlæggende på den samme idé.
Hvis marxismen byggede på det grundlag, så ville der ikke være ret meget mening i politisk aktivitet eller i at slås for at ændre samfundet. Det ville blot være en kamp mod naturen.
Derfor afviste Marx den mekaniske udlægning af materialismen. Igen tog han udgangspunkt i en ret simpel kendsgerning. At alle mennesker selv oplever, at vi udfører vores handlinger bevidst – at vi godt nok ikke kan kontrollere naturen gennem vores tanker, men i det mindste kan vi forsøge at forstå naturen og dermed kontrollere den bedre.
Marx fastslog derfor, at det er mennesket, der skaber historien, men ikke under betingelser, som det selv vælger.
Det betyder, at selv om menneskers ideer udspringer af de materielle forhold, så er det forhold, som er skabt af mennesker. Derfor er mennesker ikke slaver af de materielle forhold, for ideerne kan ændres ved at mennesker ændrer de materielle forhold.
Man kan derfor sige, at marxismen ikke bygger på en mekanisk, men en dialektisk materialisme. Det betyder, at forholdet mellem de materielle forhold og ideerne ikke er et statisk og fastlåst forhold, men er konstant under udvikling og forandring.
Det der afgør, hvordan det forhold udvikler sig, er hvordan mennesker i et samfund er organiseret omkring produktionen af de materielle goder. Så længe vi lever i et samfund, der er domineret af klasseundertrykkelse, er der derfor god mening i at sige om racisme, sexisme, kriminalitet osv., at “det er samfundets skyld”. Det skal dog ikke tjene som en undskyldning – men som et argument for at lave samfundet om.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed