Socialistisk Arbejderavis
Nr. 143 – 26. september 1996 – side 5
Marxisme i hverdagen
Proletariatets magt – befolkningens frihed
Martin B. Johansen
Mange afviser socialismen med den begrundelse, at det bare fører til ny undertrykkelse. Og de føler sig bekræftet, når socialister fastholder, at en revolution må føre til oprettelsen af et “proletariatets diktatur”, hvor kapitalister og kontrarevolutionære holdes nede.
Mange forbinder proletariatets diktatur med det regime, der herskede i Sovjet og Østeuropa. Men disse regimer havde intet med socialisme at gøre. De var i virkeligheden resultatet af den kontrarevolution, som Stalin gennemførte.
Selve begrebet proletariatets diktatur er en uadskillelig del af marxismen. Marxismen bygger på, at samfundet udvikler sig gennem klassekamp, og at socialismen kun kan opnås ved, at arbejderklassen vinder over kapitalisterne i klassekampen.
Sagt på en anden måde: Socialisme betyder, at arbejderklassen erobrer magten og undertrykker den gamle kapitalistklasse.
Socialisme er altså i starten et klassesamfund, og derfor holder klassekampen ikke op den første dag efter revolutionen. Forskellen til kapitalismen er for det første, at de gamle magtforhold bliver vendt på hovedet. For det andet at det er flertallet, der regerer.
Den arbejderregering, som kommer til magten efter revolutionen, vil i første omgang have to store opgaver.
Den første er at forsvare revolutionen. Historien fra tidligere revolutioner har vist, at kapitalistklassen ikke overgiver sig uden videre. Den vil prøve med alle midler – fysisk og økonomisk sabotage, terror, borgerkrig – at genvinde sin magt. Derfor må den nye arbejderstat gøre alt for at pacificere alle de grupper, der forsøger at organisere en kontrarevolution.
Lang proces
Det betyder ikke, at der skal føres en omfattende politisk kontrol med alle mennesker. Inden for rammerne af den socialistiske stat er der plads til alle mulige diskussioner og politiske partier – blot ikke dem, der aktivt bekæmper socialismen.
Den anden opgave er at begynde at afskaffe klassedelingen. Målet er, med Lenins ord, at “gøre alle til arbejdende mennesker”.
Det betyder ikke, at alle mennesker straks efter revolutionen skal iføre sig kedeldragter og sendes ud på fabrikker med en bajonet i ryggen. Arbejdet med at afskaffe klasserne er en lang proces.
For det store problem for arbejderstaten vil være, at hele samfundet er dybt præget af kapitalismen. Arbejdere, som har været opdraget til at adlyde og til at udføre uinteressant arbejde, skal til at tage aktivt del i planlægning af produktionen. Tidligere overordnede, værkførere og den slags må se sig overflødiggjort og skal arbejde side om side med deres tidligere underordnede. Folk, der har været beskæftiget i sektorer, som socialismen gør overflødige – fx reklamer og bankvæsen – skal udfolde sig på andre områder. Husejere skal vænne sig af med at spekulere i kursgevinster og obligationer. Og så videre.
Det vil være en lang proces at ændre disse forhold. Det afgørende er, at de ændres ikke gennem tvang, men ved at adskille de kapitalistiske elementer fra de socialistiske. Det betyder, at socialismen fratager værkførere rollen som kontrollører, men til gengæld giver dem mulighed for at være med til at organisere en produktion efter behov. Eller at socialismen sætter gang i byggeri af boliger, så der ganske enkelt ikke er nogen fidus i at eje sin bolig.
Målet for socialismen er at opbygge et samfund, hvor flere og flere varer og serviceydelser bliver gratis. Når det er opnået, så er der ikke længere basis for, at nogle mennesker vil sikre sig privilegier eller rage til sig for at kunne leve et anstændigt liv.
Så vil der ikke længere være behov for en stat til at holde styr på samfundet. Den vigtigste opgave for proletariatets diktatur er at gøre sig selv overflødig.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed