Socialistisk Arbejderavis
Nr. 145 – 24. oktober 1996 – side 5
Marxisme i hverdagen
Reform eller revolution?
Martin B. Johansen
Arbejderklassens kamp for en bedre tilværelse gennem reformer af det bestående samfund er sat til debat.
Fra højrefløjen hører vi, at reformerne har “vænnet” alt for mange til at tage velfærden for givet.
Fra den modsatte fløj hører man af og til en anden og mere seriøs udgave af det samme argument: Reformerne har integreret arbejderklassen i det kapitalistiske system og fået den til at opgive alle ideer om socialisme.
Det sidste argument siger indirekte, at jo fattigere arbejderklassen er, desto mere indædt vil den kæmpe for socialisme. Det modsiges dog af den kendsgerning, at der aldrig har været dén sammenhæng mellem fattigdom og arbejderklassens kampgejst. Hvis der var, så skulle vi forvente at se de største revolutionære bevægelser i de fattigste egne af verden, hvilket vi ikke gør.
Spørgsmålet om reform eller revolution har altid været centralt i arbejderbevægelsen. Den tyske socialist Rosa Luxemburg gav i sin bog, Social Reform eller Revolution fra 1899, en skarp argumentation for, at de to ting ikke udelukker hinanden.
Udgangspunkt
Rosa Luxemburgs udgangspunkt var, at kapitalismen er et ustabilt system, præget af en række uløselige modsætninger og ude af stand til i længden at tilbyde alle mennesker et liv i frihed og overflod. Derfor må kapitalismen erstattes af socialisme.
Det store flertal af udbyttede – arbejderklassen – må være den centrale faktor i kampen. Men hvordan opnår man, at et flertal i arbejderklassen ser det som sin opgave at afskaffe kapitalismen og gøre sig selv til den dominerende klasse?
Det første skridt er bevidstheden om, at kapitalismen ikke er et harmonisk system, men tværtimod præget af uforsonlige modsætninger. Luxemburg pegede på, at uden det udgangspunkt ville man ende i en moralsk opfattelse af socialismen, som bygger på drømmerier i stedet for på de virkelige modsætninger i samfundet.
Uden en forståelse af de fundamentale interessemodsætninger, så ville man ende med en opfattelse af den herskende klasse som snæversynet eller irrationel. Men sagen er, at den herskende klasse blot forsvarer sine egne interesser.
Kernen i Luxemburgs argumentation var, at det kun er gennem klassekampen, at arbejderklassen ville opbygge den bevidsthed, solidaritet og organisation, som er nødvendig for at erobre magten fra borgerskabet.
Der går ikke en lige linje fra situationen i dag til den situation, hvor hele arbejderklassen slås for socialisme. Opbygningen af den revolutionære bevidsthed starter med kampen for reformer. For det er gennem deltagelse i den daglige kamp for såvel små reformer på den enkelte arbejdsplads som store reformer i hele samfundet, at arbejderklassen begynder at blive organiseret og bevidst om sin egen rolle som klasse.
Man kan nærmest sammenligne det med, at hvis man aldrig har løbet et maratonløb, så starter man med at træne korte distancer, før man er i stand til at gennemføre hele løbet.
Men det var en vigtig pointe hos Luxemburg, at reformerne i sig selv ikke ændrer samfundet. Svarende til, at maratonløbet ikke gennemføres ved at løbe en kort strækning ad gangen – det skal før eller siden gennemføres i ét stræk. På samme måde kan man ikke gennem reformer gradvist opnå et socialistisk samfund.
Derfor er det vigtigt, at socialister altid knytter kampen for reformer sammen med målet om at gennemføre en revolution.
Det er på grundlag af Rosa Luxemburgs argumentation, at socialister altid har været stærkt engageret i arbejderklassens daglige kampe.
For selv om kampene i sig selv ikke er socialistiske eller "systemoverskridende", så er de den nødvendige træningsbane.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed