Socialistisk Arbejderavis
Nr. 147 – 21. november 1996 – side 5
Marxisme i hverdagen
To slags socialisme
Martin B. Johansen
Den socialistiske bevægelse har i årtier været præget af et virvar af indbyrdes bekrigende organisationer. Ofte er det svært for udenforstående at skelne mellem de mange “ismer”.
Den amerikanske socialist Hal Draper tog spørgsmålet op i et lille, men betydningsfuldt værk fra 1960 med titlen “The Two Souls of Socialism”. Her argumenterede han for, at de mange forskellige opfattelser af socialisme grundlæggende deler sig i to: Socialisme fra oven eller socialisme fra neden.
Socialisme fra oven
De tre mest almindelige opfattelser af socialisme fra oven er: Reformisme, der siger, at valgte parlamentarikere kan fravriste kapitalismen nogle indrømmelser; Stalinismen, hvor partiets elite gennem kontrol over staten og økonomien skulle opbygge et samfund efter socialistiske idealer; Anarkismen, der vil nedbryde al autoritet ved at små grupper opbygger små mønstersamfund, der skal tjene som eksempler til efterfølgelse.
Uanset de indbyrdes stridigheder mellem de tre strømninger, så deler de én fælles opfattelse: Et syn på befolkningen som apatiske, købt af systemet eller bare uvidende. Man møder det i forestillinger om, at arbejderklassen ikke vil opgive sine materielle goder, at den ikke er "moden" til socialisme, eller at samfundet først kan ændres, når politikere eller andre autoriteter gennem årtiers oplysning og undervisning får gennemført en mentalitetsændring.
Det er fælles for de tre strømninger, at de ikke tillægger arbejderklassens egen kamp nogen særlig betydning. Tværtimod må forandringen komme oppefra: Fra politikerne, som bedst ved, hvad der tjener befolkningen. Fra – som det skete i Østeuropa under 2. Verdenskrig – et militært indgreb, der fjerner den gamle herskende klasse. Eller fra små grupper af overbeviste socialister, der med eksemplets magt kan vise folk, hvordan de burde indrette deres liv.
Men det er også fælles for de forskellige opfattelser af socialisme fra oven, at de ved bestemte lejligheder kommer til at se arbejderklassens egen aktivitet som ikke blot ligegyldig, men ligefrem skadelig.
Det er for eksempel tilfældet, når socialdemokratiske regeringer mødes af proteststrejker. Eller når reformistiske politikere afviser kamp for højere løn, fordi de selv mener, at kampen for et bedre miljø er vigtigere. Eller når erklærede socialistiske regimer som Cuba eller Nordkorea opløser uafhængige fagforeninger.
Igen viser der sig en grundlæggende mistro til, at almindelige mennesker selv er i stand til at finde ud af at organisere samfundet fornuftigt.
Marx
Selv om de fleste tilhængere af socialisme fra oven vil påkalde sig Marx’ ideer i større eller mindre omfang, så lå Marx’ egen opfattelse af socialismen langt fra disse opfattelser.
Marx understregede mange gange, at "arbejderklassens frigørelse er arbejderklassens eget værk". Kernen var ikke blot, at masserne måtte inddrages i at forandre samfundet – kernen var, at masserne måtte gøre det selv.
Det centrale i Marx’ opfattelse af socialisme fra neden var hans svar på spørgsmålet om, hvordan masserne opdrages til socialisme: At det kun sker gennem kampen for socialisme. Det er kun ved at arbejderklassen aktivt slås mod undertrykkelse i alle afskygninger, at den efterhånden lærer sig selv, hvordan den kan opbygge et samfund i sit eget billede.
Derfor er socialisters vigtigste opgave ikke at sidde i parlamenter eller at udtænke ideer for, hvordan idealsamfundet kan indrettes – men at engagere sig i kampen mod undertrykkelse alle de steder, den foregår.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe