Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 149 – 19. december 1996 – side 2

Diskoteks-apartheid kræver skudsikre veste

Diskotekernes dørmænd står på en udsat post. De skal klare de konflikter, som opstår, når unge bliver afvist på grund af deres hudfarve.

Diskoteksejernes racistiske politik betyder, at de unges frustration til tider fører til vold. Det er ikke underligt. Det er mere underligt, at det ikke sker oftere.

Det ved diskoteksejerne godt. Derfor skal dørmændene have skudsikre veste, overfaldsalarmer, videoovervågning og kurser i fremmede kulturer.

Hetz

Efter drabet på Racheed Lawal i Århus, har hetzen mod unge “2.generationsindvandrere” fået en tand til. De udskriges som gale mennesker, der gør verden usikker for danskere.

Der er næsten ingen, der spørger, hvorfor der er vold ved diskoteksdørene. Unge danskere lukkes ind lige for næsen af unge med en anden etnisk baggrund end dansk, fordi diskoteksejerne ønsker en bestemt slags kunder: hvide kunder.

I stedet for kurser i fremmede kulturer skulle dørmændene have et kursus i racismelovgivningen.

Billedtekst:
Arbejdsminister Jytte Andersen vil sørge for dørmændenes sikkerhed. Det er risikabelt at skulle sortere efter hudfarve

Flere artikler fra nr. 149

Flere numre fra 1996

Siden er vist 1678 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside