Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 149 – 19. december 1996 – side 7

TV og radio

Bjarne Frandsen

Citizen Kane – Ærens vej/Paths of glory – Halfaouine-bag sløret – Grænsestrømer/The Border – Åndernes hus/House of the spirits – Grusjko 1-3 – Danske kommunister/Mod strømmen – Ondskabens øjne/The silence of the lambs

Citizen Kane

(Lørdag 21.12., 0.00, DR1). Orson Welles berømte film fra 1941 er en skarp og afslørende skildring af en skruppelløs bladkonge (William Randolph Hearst – som satte et effektivt modangreb ind, med annonceboycot og smædekampagner mod Orson Welles, der blev opført i FBIs arkiver som kommunist og bøsse).

Ærens vej/Paths of glory

(Søndag 22.12., 20.55, DR2). Amerikansk anti-krigsfilm fra 1957, instrueret af Stanley Kubrick, om slagterierne under 1. verdenskrig. Filmen var i flere  år forbudt i Frankrig, og sortlistet på amerikanske militærkaserner.

Halfaouine – bag sløret

(Mandag 23.12., 14.30, TV2). Tunesisk/fransk film fra 1990, instrueret af Ferid Boughedir, om en 12-årig dreng, fanget i konflikten mellem kvindernes åbenlyse og afslappede seksualitet på badeanstalten og mændenes repressive verden udenfor.

Grænsestrømer/The Border

(Mandag 23.12., 23.15, TV2). Jack Nicholson som en desillusioneret politimand, der patruljer langs grænsen til Mexico, en verden med omfattende korruption og mexikanske daglejere, der smugles over grænsen for at arbejde som illegale slaver i USA. Filmen er fra 1982 og instrueret af Tony Richardson.

Åndernes hus/House of the spirits

(Torsdag 26.12., 20.45, TV2). Bille Augusts ikke specielt vellykkede filmatisering fra 1993 af Isabel Allendes roman om Chile fra 1920erne til 1970erne. Men se den for skildringen af højrefløjens indædte kamp og organisering mod den folkevalgte Salvador Allende-regering fra 1970.

Grusjko 1-3

(Mandag 30.12., 23.30 + onsdag 1.2., 23.30 + torsdag 2.2., 23.25, TV2). Engelsk kriminalserie om sortbørs og mafiakriminalitet i Skt. Petersborg i Rusland. Filmen er fra 1994, og baseret på Philip Kerrs roman af samme navn (Modtryk 1995).

Danske kommunister/Mod strømmen

(Fredag 3.1., 16.00, DR P1) Om den danske revolutionære socialist Marie Nielsen (1876-1951)

Ondskabens øjne/The silence of the lambs

(Lørdag 4.1., 22.50, TV2). Meget intens og  underholdende amerikansk thriller, instrueret af Jonathan Demme  og med Jodie Foster, som agenten, der ikke kun må kæmpe mod en seriemorder (Anthony Hopkins), men også mod kollegaers sexisme. Filmen fik de 5 vigtigste Oscars i 1992.

Flere artikler fra nr. 149

Flere numre fra 1996

Se flere artikler af forfatter:
Bjarne Frandsen

Siden er vist 1814 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside