Socialistisk Arbejderavis
Nr. 15 – December 1985 – side 3
Pædagogerne i København
En-dages fuser
Harald Lillevang
1300 daginstitutionsansatte fra de selvejende institutioner i Københavns kommune gik i strejke onsdag den 13. november.
Strejken var vendt mod de nedskæringer, kommunen har barslet med for at leve op til budgettet for 1986, der fastslår en besparelse på lønudgifterne til daginstitutionsansatte på 6,8 millioner kroner.
Organisationerne, PMF og BUPL, gik i første omgang ind i forhandlinger med kommunen. Resultatet blev et diktat, der siger, at der, afhængig af institutionens størrelse, skal skæres mellem 4 og 10 pædagogmedhjælpertimer i børnehaver og fritidshjem.
I 29 institutioner opstår der ved denne nedskæring medhjælperstillinger på under 20 timer ugentligt, og disse timerester ændres så til pædagogtimer.
Konsekvensen af kommunens diktat er, at der forsvinder, hvad der svarer til 40 fuldtids medhjælperstillinger. Til »gengæld får« pædagogerne, hvad der svarer til 7 fuldtidsstillinger. Samlet betyder denne nedskæring et farvel til 33 fuldtidsstillinger.
Strejkebeslutning
Mandag den 21. oktober nedstemte et tillidsmandsmøde, at der skulle strejkes mod nedskæringerne! Stemningen på et medlemsmøde samme dag efter arbejdstid var modsat – her besluttede man at arbejde for en strejke. På mødet blev der nedsat et aktivitetsudvalg, som skulle forberede andre aktiviteter og aktioner, mens bestyrelserne påtog sig selve planlægningen af strejken.
3 uger senere besluttede et nyt tillidsmandsmøde med knebent flertal, at der skulle strejkes onsdag den 13. november. På et morgenmøde for de aktionerende skulle man diskutere videre kampskridt.
Omkring halvdelen af kommunens ca. 300 institutioner var lukkede den 13., og yderligere ca. 40 var berørt af strejken. Sammenlignet med stemningen på tillidsmandsmødet et flot resultat, der viste kampvilje blandt de daginstitutionsansatte.
Mange tvivlede på opbakningen og omfanget af strejken, og usikkerheden om strejkegrundlaget var stor. Resultatet af afstemningen om fortsat strejke blev 667 imod og 571 for.
Hvor var ledelsen?
Det var en rigtig vurdering, at strejken ikke kunne vindes uden opbakning fra andre grupper. Et andet problem var de mange potentielle skruebrækkere inden for egne rækker.
Men ansvaret for at det kun blev til en enkelt aktionsdag ligger hos bestyrelserne i PMF og BUPL. De viste svaghed ved ikke at stå samlet frem og slås for en aktiv strejke mod nedskæringerne. I stedet afventede de resultatet af forhandlingerne med kommunen og stemningen blandt medlemmerne. Det er netop det kritisable ved at have en bestyrelse som strejkeledelse.
Der var faktisk gået 3 uger, siden den første beslutning om at strejke blev truffet på et medlemsmøde. Allerede her skulle en valgt strejkeledelse have defineret et klart strejkegrundlag. Diskuteret hvordan man kunne udnytte den situation, at stå midt i en kommunalvalgkamp, og hvordan strejken kunne gøres effektiv og udvides.
I stedet blev tiden og kræfterne brugt til at forhandle med kommunen om nedskæringernes omfang og hvordan de skulle gennemføres. Den selvbestaltede strejkeledelse fra bestyrelserne valgte en forhandlingsløsning fremfor det vigtigste – mobilisering til aktiv kamp.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed