Socialistisk Arbejderavis
Nr. 151 – 30. januar 1997 – side 4
DNA-“fingeraftryk”
Registrering af millioner
Ole Mølholm Jensen
Justitsministeriets nyeste redskab i bekæmpelse af kriminalitet og ‘samfundstruende elementer’ er opbygningen af et DNA-register, hvori tusinder skal registreres. Registeret opbygges ud fra oplysninger om de enkelte individers DNA.
DNA-molekyler er byggestenene i alle vore gener. Registreringsmaterialet fremskaffes ved at pode personer i munden, tage blodprøver eller på anden måde skaffe sig adgang til kroppens byggesten.
Justitsministeriets argument for DNA-registeret er, at de enkelte menneskers DNA-molekyler adskiller sig så meget fra hinanden, at der kun i en ud af en million DNA-prøver vil være sammenfald mellem to personer.
Derfor mener Justitsministeriet, at det er en glimrende måde at registrere potentielle samfundsfjender, forbrydere, dømte eller mistænke på.
Der er mange grunde til at gå imod det nye DNA-register. For det første vil der ske en registrering af mange helt uskyldige mennesker, som efter endt efterforskning ikke vil blive slettet.
Er du først én gang kommet i registeret, bliver du der til din død.
Hverken offentligheden eller de registrerede må kende de oplysninger der er i registeret.
For det andet er den en massiv krænkelse af det enkelte menneskes retsstilling. Er du i registeret, er du potentielt mistænkt for enhver forbrydelse, hvor registeret bruges til at udpege de mistænke eller fælde afgørende beviser i en retssag.
Hertil kommer, at du også kan blive registreret af Politiets Efterretningstjeneste for politisk aktivitet, der er lidt mere venstreorienteret end PET bryder sig om.
Sandsynlighed
Det er de mere politiske grunde til at gå imod registeret. Men der er også rent faktuelle grunde. Først og fremmest bygger DNA-tests altid på sandsynlighed, ikke på eksakthed.
I virkeligheden er det ikke så enkelt, at DNA-prøver bare passer på én ud af en million. Der findes flere metoder til at fastlægge DNA-profilen, og omkostningerne stiger med nøjagtigheden, således at de billigste kun kan give en sikkerhed på mindre end én til hundrede.
Selve begrebet DNA-“fingeraftryk” er vildledende, fordi DNA-profilen i modsætning til rigtige fingeraftryk ikke er unik for hvert enkelt individ.
En prøve af et menneskes DNA-struktur giver ikke et fuldstændigt billede af den samlede DNA-profil hos et menneske. Den giver kun deloplysninger, der ikke behøver stemme overens med den samlede DNA-profil.
Søskende
Søskende vil i mange tilfælde have de samme DNA-molekyler i en prøve, selvom deres samlede DNA-profil er forskellig.
Dette argument mod DNA-registre, er desværre ikke et rent teoretisk argument.
I USA og England, hvor DNA i flere år har været anvendt fra anklagemyndighedens side, er der tilfælde af grundløse anklager mod personer, blot på baggrund af DNA-prøver.
Flere naturvidenskabelige forskere har da også rejst store spørgsmål ved selve DNA-registerets brugbarhed til at udpege mistænkte forbrydere.
I flere tilfælde er det blevet bevist, at tallet ikke var en ud af en million, men én ud af 16. Det er en forskel, der virkelig kan mærkes på, hvem der kan sigtes for forbrydelser, de aldrig har begået.
Penge på spil
Endelig er der også mange penge på spil. DNA-prøver er ekstremt dyre. I England regnede politiet i 1995 med, at opbyggelsen af et register ville koste 210 millioner kroner.
Så store investeringer presser brug af DNA test frem i stor målestok. For er der investeret så mange penge, må det give afkast i form af større opklaringsprocenter i politiets arbejde. Et element der er med til at forøge vilkårligheden i anklager betydeligt.
Så både fordi DNA-registrering betyder øget kontrol og mindre retssikkerhed for millioner, og fordi DNA-prøver er usikkert bevismateriale, er det vigtigt at gå imod Justitsministeriets forslag om et DNA-register.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed