Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 151 – 30. januar 1997 – side 7

Bankfunktionærer

Skilsmisse i Den Danske Bank

Personalet i Den Danske Bank gennemhullede 23. og 24. januar myten om, at bankfolk er pæne og “gift med banken”. Da rygtet om, at yderligere 500 ansatte skulle fyres som følge af rationaliseringer blev bekræftet, blev det for meget for personalet.

“Den Danske Bank kommer snart ud med endnu et stort overskud,” siger Jørgen Vetter fra Den Danske Banks Personalekreds til Socialistisk Arbejderavis.

“Alligevel skal de ansatte, som knokler til hverdag nu se i øjnene, at de skal klare endnu mere kundeservice pr. ansat. De kan simpelthen ikke se, hvordan det skal kunne hænge sammen.”

Arbejdsnedlæggelserne begyndte torsdag i Vejle og initiativet blev spontant taget op i Nord- og Midtjylland og på Fyn.

Dagen efter bredte det sig til Vestjylland og Sjælland. “Det er sket uden koordinering,” siger tillidsrepræsentant i Vejle Tove Abildgård til Socialistisk Arbejderavis. “Den eneste koordinering er, at frustrationen hos de bankansatte åbenbart er stor overalt.”

Niels Erik Meller fra Den Danske Banks Personalekreds siger til Socialistisk Arbejderavis, at han håber, ledelsen nu vil forhandle en overgangsordning og godtgørelse.

“Indtil videre har de siddet med armene over kors til forhandlingerne og ikke villet tale, før arbejdet var genoptaget.”

Som på B&W

På spørgsmålet om organisationsansvar siger Niels Erik Meller: “Det kan man jo smile af, selvom det er alvorligt nok. Men bare fordi bankansatte  er spredt ud over flere filialer, er deres protest jo ikke mere koordineret, end når mange hundrede arbejdere på en stor arbejdsplads som B & W i gamle dage  spontant satte sig ned til fagligt møde.”

Flere artikler fra nr. 151

Flere numre fra 1997

Siden er vist 1724 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside