Socialistisk Arbejderavis
Nr. 15 – December 1985 – side 8
Sovjet go home!
Ida Malling
Den 27. december er det 6-års dagen for Sovjets invasion af Afghanistan.
Selv om russerne har brugt alt deres moderne krigslegetøj, kontrollerer regeringen i Kabul og den russiske hær stadig kun de store byer og hovedlandevejene. I resten af landet er forholdene stort set de samme som før invasionen, og guerillaerne kan bevæge sig nogenlunde frit.
I april 1978 kom Folkets Demokratiske Parti (FDP) til magten ved et kup. Den nye regering offentliggjorde straks nogle dekreter, der hvis de var blevet virkeliggjort – ville have smadret feudalismen og svækket Islams magt i Afghanistan.
FDP ville udstykke godsejernes jord, kvinderne skulle have mulighed for uddannelse og sløret skulle afskaffes. De ville bekæmpe fattigdom, sult og det hemmelige politis brutalitet og bedre arbejdernes dårlige løn- og arbejdsforhold. Men FDP's strategi for forandring var og er forkert.
FDP havde i flere år arbejdet hemmeligt på landet, hvor de var blevet fordrevet af bønderne. Dels fordi de anfægtede Islam og mændenes ejendomsret over kvinderne, dels forholdt FDP sig ikke til bøndernes daglige kamp mod både godsejerne og staten, som begge udnyttede bønderne.
Kup uden opbakning
Derfor var FDP ikke i stand til at organisere blandt bønderne og vinde deres tillid. De kom til magten bag om ryggen på bønderne, overtog statsapparatet og prøvede at presse reformerne igennem ovenfra.
Fordi bønderne allerede havde afvist FDP, var der ikke noget grundlag for at reformerne kunne virkeliggøres. Regeringen vaklede, og det reaktionære præsteskab og godsejerne styrkede sig.
Russerne invaderede Afghanistan af frygt for et antisovjetisk styre i Kabul. Især fordi Ayatollah Khomeini tidligere på året havde taget magten i Iran og dermed banet vejen for en islamisk revolution. Samtidig optrappede USA sin militære støtte til Pakistan. Det blev derfor vigtigt for russerne at fastholde deres militære interesser i området.
Men russerne har heller ikke kunnet stabilisere den vaklende sovjetvenlige stat. Efter 6 års krig står regeringen endnu svagere. Sovjet har brugt mange penge på krigen, og hvis de trækker sig ud, vil regimet bryde sammen.
Sovjet ud
Sovjets intentioner med at invadere Afghanistan har aldrig været at gennemføre en progressiv, endsige socialistisk udvikling.
Sovjet er i landet for at pleje sine statskapitalistiske interesser og sikre sovjetvenlige nabostater.
Den russiske krigsførelse har påført befolkningen store lidelser. Mange er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem og de tilbageværende lever i stadig frygt for bomber og sult. Også de russiske soldater bruges som kanonføde i en meningsløs krig.
Man kan ikke opbygge socialisme bagom ryggen på befolkningen. Hverken et militært kup, et nyt statsapparat eller fremmede bajonetter og dekreter kan grundlæggende ændre et samfund. Socialismen i Afghanistan kan kun indføres som et resultat af arbejdernes selvstændige kamp i alliance med bønderne.
En socialistisk løsning i Afghanistan synes meget langt væk. Sovjet og deres marionetter i Kabul har arresteret tusinder af progressive og svækket mulighederne for en selvstændig aktivitet i arbejderklassen. Invasionens klareste resultat har været, at højrefløjen er blevet styrket og venstrefløjen nærmest er udslettet.
Modstandsbevægelsen
Modstandsbevægelsen i Afghanistan er først og fremmest nationalistisk. Den er ikke engang en bevægelse af fattige bønder, der kæmper for en jordreform mod feudalisme og præsteskab.
Lederne for modstandsbevægelsen er reaktionære godsejere, fromme præster og vestligt uddannede karrieremagere, der bakkes op af CIA.
De afghanske frihedskæmpere giver deres liv i kampen mod imperialismen. Men hvis deres ledere fra godsejerklassen og præsteskabet kom til magten i et »frit Afghanistan«, ville et nyt system, som undertrykker arbejderklassen og landbefolkningen, blive resultatet.
De gamle ledere ville finde sammen i deres frygt for en ny modstand nedefra, på samme måde som Khomeini frygter den iranske arbejderklasse i dag.
Socialistisk revolution
IS støtter kravet om. at russerne skal ud af Afghanistan. Sovjetisk terrorbombning kombineret med revolutionært sprogbrug svækker muligheden for opbygningen af en selvstændig kampbevægelse mod Sovjet, deres marionetregering i Kabul og det reaktionære præsteskab.
IS støtter enhver national befrielseskamp, men ikke ukritisk. En isoleret national kamp i Afghanistan vil kun tjene til at indsætte de lokale feudalherrer på en enevældig magt.
Vi giver heller ikke fem flade øre for de borgerliges hykleriske kritik af Sovjets invasion. Deres mål er også et kapitalistisk Afghanistan, som kan tjene vestlige økonomiske og militære interesser.
Kun et socialistisk samfund kan afskaffe alle former for undertrykkelse, også i Afghanistan.
Billedtekst:
Den afghanske befolkning bliver ofre for krigens vanvid.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed