Socialistisk Arbejderavis
Nr. 154 – 13. marts 1997 – side 1
Røveren fra Det Hvide Hus
Clinton er IKKE velkommen
Den danske regering har valgt at bukke og skrabe for præsidenten for verdens største imperialistiske røvernation, USA.
USA stod med FN’s opbakning bag nedslagtningen af 300.000 irakere i Golfkrigen for at sikre Vestens olieinteresser.
USA’s såkaldte “humanitære” aktion i Somalia kaldet operation “Rescue Hope” kostede ti tusinder somalieres liv eller lemlæstelse, før USA trak sin krigsmaskine tilbage.
USA er ikke fredens og demokratiets vogtere. De bakkede Chiles brutale diktator Pinochet op, da han ved et blodigt militærkup afsatte og myrdede den demokratisk valgte præsident.
Spydspids for USA
USA har siden staten Israels dannelse i 1948 bakket op bag landets undertrykkelse og krig mod palæstinenserne.
Og sådan kunne man blive ved længe.
Når Clinton med sit besøg kaster USA-imperialismens lange skygge på Danmark, handler det om, at den herskende klasse i USA skal bruge Danmark som spydspids for at varetage sine interesser i Østeuropa.
Deres ønske om at udvide NATO mod øst truer en i forvejen skrøbelig balance. Med Clintons besøg rykker faren for krig tættere på. Derfor er han ikke velkommen.
NATO-udvidelsen: En fare for freden
Demonstration mod Clinton
København 21. marts
Kultorvet 13.30–15.00
Derefter til USA’s ambassade
Der arrangeres bustransport fra større provinsbyer
Kontakt IS: 31 35 67 91
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe