Socialistisk Arbejderavis
Nr. 154 – 13. marts 1997 – side 2
Kommentar
Borgerlig fremgang kørt galt
Charlie Lywood
De Konservatives skandaler har effektivt taget pynten af lov-og-orden partiets glorie. Deres dobbeltmoral er afsløret, og mange socialister fryder sig.
Men der er endnu større grund til at glæde sig over de politiske følger af spritdommene og løgnehistorierne.
Det er nemlig ikke kun de Konservative, som er blevet svækket, men hele den borgerlige fløj. Magtkampen mellem fløjene i det konservative parti slog ud i lys lue efter Engells spritkørsel. I første omgang vandt Per Stig Møller, båret frem af venstrefløjen blandt de Konservative, som ønskede et kursskifte væk fra samarbejdet med Venstre.
De mente, at Per Stig Møller havde mulighed for at tiltrække en eller flere af de små midterpartier og ønskede en tilbagevenden til finanslovssamarbejdet med Socialdemokratiet i 1995.
Per Stig Møllers gamle spritdom var derfor en kærkommen anledning for højrekræfterne i partiet, som ønskede at smide ham af posten.
Mediestorm
Toneangivende konservative aviser som Berlingske Tidende gik forrest i at piske en mediestorm op, som effektivt svækkede Per Stig Møller og hans støtter i partiet.
Nu mener et flertal af konservative vælgere, at Per Stig Møller ikke egner sig til statsministerposten. Uffe Elleman er derfor eneste borgerlige statsministerkandidat.
Selvom socialister afskyr Uffe Ellemans liberalisme, er der grund til at glædes over hans nye position, for den svækker de borgerliges muligheder for at overtage regeringen.
Socialister råber ikke hurra for Nyrupregeringen, men vil hellere have Socialdemokratiet end Venstre ved magten. Nyrup forsvarer ikke velfærdsstaten, men omvendt tøver han, når han skal skære for alvor.
På trods af “løsningen af båndene” mellem LO og Socialdemokratiet er Socialdemokratiet stadig nødt til at forholde sig til fagbevægelsen og deres solidarisk indstillede vælgere. De kan ikke bare slagte løs. De er nødt til at gå langsomt frem, og må ind imellem lade sig presse tilbage.
En borgerlig regering ledet af Uffe Elleman vil blæse på arbejderes holdninger. Han er ligeglad med indvandrere, enlige mødre, unge arbejdsløse, psykiske syge, narkomaner og alle de svage grupper, som markedsøkonomien skaber. Hans samfund vil skabe flere posedamer, flere boligløse, flere psykisk syge, flere selvmord og flere narkomaner.
Og der vil være meget mere politi til at værne om dem, som ikke er tabere og tæve dem, som er. Der vil være flere Tamilsager, mere selskabstømning og endnu flere gaver til de rige. Uffes regering vil kaste folk i armene på Den Danske Forening og nazisterne. Det er de borgerliges hærgen i Frankrig, som har kastet folk i armene på Le Pen.
Uffe Elleman og Venstre er hadet af et godt hjerte overalt på arbejdspladserne. Uffe Elleman ved magten er ikke blot skræmmende for socialister, men også for den herskende klasse. Venstre vil provokere til massiv modstand i arbejderklassen, og det ønsker den herskende klasse ikke.
Borgerskabet har brug for en regering hen over midten med borgerlig ledelse, som kan forsætte den nuværende demontering af velfærdstaten uden et alt for voldsomt opgør med Socialdemokratiet.
Engells promillekørsel og den efterfølgende magtkamp er derfor dårligt nyt for borgerskabets fremtidsplaner og godt nyt for os andre.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe