Socialistisk Arbejderavis
Nr. 154 – 13. marts 1997 – side 3
Albanien
På randen af revolution
Oprøret i Albanien giver håb om et alternativ til markedsøkonomien. Et alternativ, der bygger på almindelige mennesker.
De borgerlige medier fremstiller situationen i Albanien som om landet er i opløsning. Men der er tværtimod tale om, at befolkningen tager situationen i egne hænder og forsøger at få samfundet til at fungere på ruinerne af Berishas markedsøkonomiske eventyr.
I dag er den sydlige del af landet kontrolleret af arbejdere og bønder. I byen Sarande valgte befolkningen et nyt byråd under et møde på byens torv og i flere byer er kasernerne blevet stormet og våbnene beslaglagt.
Dele af præsident Berishas militær er deserteret ved udsigten til at blive sat ind mod befolkningen i syd, og det eneste Berisha i øjeblikket kan stole på, er det hemmelige politi. I byen Tepelene har soldaterne sluttet sig til oprørerne.
Korrupt
Det var regeringens opfordring til at investere i pyramidespil, der fik vreden til at eksplodere. Folk mistede alt hvad de ejede til Berishas korrupte venner.
Men vreden har ulmet længe. Præsident Berisha blev genvalgt sidste forår i et valg præget af grov svindel. Som fortaler for markedsøkonomien, har han hele tiden haft støtte fra Vestens herskere. For mindre end to år siden pegede den Internationale Valutafond på Albanien med deres høje økonomiske vækst, som et eksempel for andre fattige lande.
Men som andre steder i Østeuropa har “reformerne” kun ledt til øget social ulighed. Den gennemsnitlige løn i den offentlige sektor er under 3.500 kr. om måneden. I den anden ende af skalaen har tidligere statsbureaukrater tjent millioner som nye chefer i industrien.
Valutafonden og de vestlige regeringer vendte også det blinde øje til den narkotika- og våbensmugling, der har en stor del af æren for “den mirakuløse økonomiske vækst”.
Nu har korruptionen, kriserne og den autoritære styreform, der er bragt på banen af markedet, antændt en enorm modstand.
Det frie marked, der skal forestille at være demokratisk, er ikke bedre end de gamle stalinistiske regimer. Oprøret i Albanien viser, at de, der kigger mod vest og en udbygning af markedet, ikke har nogen løsning at tilbyde de mange arbejdere og bønder.
Det har partier som det Socialistiske Parti i Albanien heller ikke. De er lige så afhængige af det fri marked og forsvaret af det priviligerede mindretal.
Risikoen er, at oprørsbevægelsen i Albanien bliver ledt ind i rundbordsforhandlinger mellem forskellige fortalere for kapitalismen.
Mulighed
Men indtil videre har oprøret peget mod muligheden for et fuldstændigt anderledes alternativ, der tager udgangspunkt i modstand både mod det frie marked og det stalinistiske modsvar til det.
Reelt demokrati betyder at magten ligger i hænderne på almindelige mennesker.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed