Socialistisk Arbejderavis
Nr. 154 – 13. marts 1997 – side 5
Marxisme i hverdagen
Familiens oprindelse
Martin B. Johansen
Mange viger ikke tilbage fra at forklare familien som en del af menneskets natur, der er udsprunget af vores fortid som primitive jægere og samlere.
Det gælder ikke mindst opfattelsen af manden som den aggressive, dominerende, der skaffer føden til familien, mens kvinden er den omsorgsfulde børnepasser, der tager sig af det huslige.
Det er overraskende, fordi meget lidt arkæologisk forskning kan underbygge de forestillinger.
Friedrich Engels var blandt de første, der så på familien som et fænomen, der først er opstået i løbet af menneskets historie. I sin bog fra 1884, Familiens, privatejendommens og statens oprindelse, siger han om indførslen af den mandsdominerede familie:
“Moderrettens omstyrtelse var kvindekønnets verdenshistoriske nederlag. Manden tog styret også i hjemmet, kvinden blev nedværdiget, kuet, gjort til en slave af hans lyster og til et rent og skært redskab til børneavl.”
Hans centrale pointe er, at den mandsdominerede familie ikke har eksisteret i hele menneskets historie, og at den repræsenterer et brud i historien.
Biologien
Pointen er vigtig, fordi den indebærer, at undertrykkelsen af kvinder ikke skyldes biologien, men samfundsmæssige forhold. Derfor er en virkelig ligestilling mellem kvinder og mænd en reel mulighed, hvis de sociale forhold, der skaber undertrykkelsen, bliver afskaffet.
Mange indvender mod den pointe, at der allerede i de tidligste jæger- og samlersamfund var en arbejdsdeling mellem kønnene. At kvinder generelt tog sig af at indsamle spiselige planter, rødder og smådyr, mens mænd tog sig af egentlig jagt.
Men at der var den arbejdsdeling, betød ikke nødvendigvis at kvinder var underkastet mænd. Arbejdsdelingen kan i høj grad forklares ud fra biologiske forhold: For at sikre nye medlemmer af stammen var de fleste kvinder konstant enten gravide eller ammede spædbørn. Det gjorde det umuligt for dem at deltage i jagt.
Der lå heller ikke i arbejdsdelingen, at kvindernes indsats var mindre betydningsfuld end mændenes. Tværtimod er det et generelt træk ved jæger- og samlersamfund, at kød sjældent udgør mere end 30 pct. af kosten og ofte var en meget ustabil næringskilde. Kvindernes bidrag til føden i disse samfund udgør altså den mest stabile og størstedelen af føden.
Det var først med overgangen til egentlig landbrugsproduktion, at disse forhold blev ændret. Med dyrkning af jorden og brug af trækdyr som supplement til menneskelig arbejdskraft blev det muligt at producere et egentligt overskud i samfundet.
Overskuddet gjorde det muligt, at et samfund kunne overleve et år med dårlig høst. Men det gjorde det også muligt, at en mindre gruppe i samfundet kunne hæve sig over resten af samfundets medlemmer som administratorer af overskuddet, til at varetage handel med nabosamfundet, til at opbygge et militær, der kunne beskytte overskuddet mod tyveri fra andre stammer (eller omvendt selv at erobre andre samfunds rigdomme).
Alle disse funktioner var kontrolleret af mænd – fordi funktioner som handel og krig i udgangspunktet bedst kunne varetages af mænd.
Den gamle familie
Men efterhånden som den “mindre gruppe” udvikler sig til en egentlig klasse, der kontrollerer både administration og militær, så udviklede der sig også et krav om at bryde op på gamle familiestrukturer, der som regel fulgte den mødrende side.
Den herskende klasses mænd havde ganske enkelt brug for at vide, hvem de var fædre til for at give deres magt og rigdom videre i arv.
Med den udvikling opstod den patriarkalske familie som en konsekvens af klassesamfundets og statens oprindelse. Dette var “kvindekønnets verdenshistoriske nederlag”.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed