Socialistisk Arbejderavis
Nr. 155 – 27. marts 1997 – side 3
Socialistisk Arbejderavis mener
Overenskomstforhandlingerne: Kamp er den eneste løsning
Der er ikke meget tvivl om, at det er arbejdsgiverne, som har fået deres vilje ved overenskomstforhandlingerne i år.
Derfor bør vi stemme forligene ned på trods af fagtoppens anbefalinger.
Indenfor det offentlige område lykkedes det at smadre den solidariske løn til fordel for øgede fedterøvspuljer.
Inden for det private lykkedes det arbejdsgiverne at få en et-årig overenskomst, så de næste år kan stå sammen med industriens arbejdsgivere om at få tre-årige overenskomster.
Men udfaldet kan ikke komme som en overraskelse. Arbejdsgivernes modpart har været et fagbureaukrati, som er enige i, at arbejderklassen skal betale til aktionærernes rekordprofitter.
Når modstanden mod forligene ikke har været så synlig, er det ikke fordi almindelige arbejdere er tilfredse med forligene. Tværtimod er der især indenfor det offentlige stor bitterhed over, at fagtoppen gik med til at indføre præstationslønnen.
Det skyldes snarere, at det kun er et lille mindretal, der tror på, at arbejdere på gulvet selv kan gøre noget for at få nogle bedre overenskomster.
Derfor er det opmuntrende at se, hvordan almindelige arbejdere andre steder i Europa gennem aktiv kamp har givet arbejdsgivere og regeringer store problemer med at gennemføre deres angreb.
I begyndelsen af marts var der solidaritetsstrejker på tværs af landegrænserne i Europa til støtte for de belgiske bilarbejdere, der besatte deres fabrikker.
I Tyskland, som hidtil er blevet betragtet som EUs stabile økonomi, har minearbejderne fået Kohl til at trække sine angreb tilbage.
I Frankrig har der de sidste 15 måneder været strejker og protester i et omfang, vi ikke har set siden generalstrejken i maj 1968.
Det er en erkendelse, der er nået helt op i toppen af Frankrig. Den konservative præsident Chiracs rådgiver, Denis Tillinac, har udtalt:
“Vi er på randen af et nyt maj 68.” I maj 1968 strejkede 10 millioner franske arbejdere og tvang den daværende præsident de Gaulle til at forberede sin flugt fra Frankrig.
Lad os lære af de europæiske erfaringer.
Bureaukrater under pres
Det er ikke nogen tilfældighed, at det er transportområdet, der som det eneste sandsynligvis kommer i strejke.
Transportarbejderne har sat fagtoppen i SiD’s transportgruppe under pres de seneste par år.
Det var SiD’s transport-gruppe, der havde tegnet den overenskomst, som Ri-Bus-chaufførerne i Esbjerg kæmpede imod i 268 dage.
Det var SiD’s transport-gruppe, som vendte de rigtige skraldemænd i Århus ryggen, da de sidste vinter sloges for at bevare deres job.
Det er SiD’s transportgruppes overenskomst med HT, som havde en del af skylden for, at de københavnske buschauffører strejkede en dag i februar mod deres egne fagforeninger.
Det er SiD’s transportgruppe, der organiserer de eksportchauffører, der i november lammede Danmark i løbet af 4 dage, fordi de var nødt til selv at gøre noget for at opnå ligestilling på skatteområdet. SiD’s transportgruppe havde alt for længe tøvet med at gøre noget.
Fagtoppen i transportgruppen er derfor tvunget til at vise, at de denne gang vil gøre noget for medlemmerne. Derfor står de en smule mere stejlt end andre fagbureaukrater.
Det betyder imidlertid ikke, at vi kan stole på dem. De ønsker ikke en effektiv og demokratisk styret strejke og vil gøre alt for at slippe for presset fra deres medlemmer, så de kan indgå et elendigt kompromis med arbejdsgiverne.
Derfor handler de krav, de “står stejlt på” reelt om småpenge. Derved får arbejdsgiverne en mulighed for hurtigt at bøje af. Fagbureaukraterne kan også vente på, at regeringen dikterer en overenskomst.
Transportarbejderne har en fantastisk magt, når de går i strejke. Uden transport af mennesker og varer, går samfundet i stå i løbet af ganske få dage.
Den magt vil kunne trodse selv et regeringsindgreb, hvis strejken blev styret af transportarbejderne selv og ikke af slappe fagbureaukrater.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed