Socialistisk Arbejderavis
Nr. 155 – 27. marts 1997 – side 5
Marxisme i hverdagen
Hvad er dobbeltmagt?
Martin B. Johansen
Mange mennesker afviser ideen om en revolution, fordi de ser det som rent drømmeri at forestille sig, at hele samfundet kan ændres på et øjeblik gennem en revolution.
Den skepsis er begrundet, hvis man opfatter en revolution som et statskup, hvor magten skifter hænder til nye magthavere, som derefter kan begynde at udsende revolutionære dekreter.
Den slags revolutioner har naturligvis fundet sted, men de har ikke ændret ret meget. En socialistisk revolution vil være meget anderledes og indeholde meget mere end selve magtovertagelsen.
Lenin gav i 1920 en karakteristik af “revolutionens grundlov”: “For revolutionen er det ikke tilstrækkeligt, at de undertrykte masser indser umuligheden af at leve videre på den gamle vis og kræver en forandring, for revolutionen er det nødvendigt, at udbytterne ikke kan styre på den gamle vis.”
Begge elementer er nødvendige – det er ikke nok, at masserne gør oprør, for at man kan opnå en revolution. Der må også være en dyb krise i den herskende klasse, som tvinger den til radikalt at ændre sin måde at regere på.
Hvem har magten
En sådan situation skaber muligheden for, at spørgsmålet om magten over samfundet bliver åbent: Hvem kontrollerer produktionen, hvem kontrollerer medierne, hvem har den militære magt osv.
I en lang række revolutioner har arbejderklassen besvaret den åbning af magtspørgsmålet ved at oprette forskellige former for organer, der kunne udtrykke arbejdernes interesser i den givne situation – arbejderråd.
I en revolutionær periode vil det være uklart, hvem der egentlig løser alle de samfundsmæssige opgaver. Og mange steder er arbejderrådene startet som organisationer, der skulle løse opgaver som forsyning af fødevarer og brændsel, når økonomien på grund af strejker og oprør er ved at bryde sammen. Eller opgaver som bevogtning af bygninger og institutioner mod provokationer fra den gamle statsmagt eller kriminelle.
Denne fase i en revolution kendetegnes af det, der er blevet kaldt dobbeltmagt: På den ene side står den gamle statsmagt, på den anden side arbejderrådene.
Dobbeltmagten er en nødvendig fase i en socialistisk revolution. Trotskij kaldte denne fase for “revolutionens historiske forberedelse”, idet han understregede, at “ingen historisk klasse løfter sig selv fra en underordnet position til en herskende på én nat”.
Det er i løbet af dobbeltmagten, at arbejderklassen efterhånden lærer sig selv, hvordan den er i stand til at kontrollere stadigt større dele af samfundet uden at underkaste sig arbejdsgivernes eller politikernes ordrer.
I den russiske 1917-revolution blev dobbeltmagten udformet på to niveauer: Dels på de enkelte virksomheder, hvor fabriksråd satte sig for at kontrollere og nogle gange afsætte arbejdsgiverne. Dels på geografisk plan, hvor arbejderråd for en by, en region eller hele landet udfordrede de lokale og nationale regeringsinstitutioner.
Men perioden med dobbeltmagt kan ikke være nogen stabil eller permanent tilstand. En virksomhedsejer vil i længden ikke acceptere, at de ansatte har vetoret overfor hans beslutninger. En kapitalistisk regering vil ikke acceptere, at der findes andre væbnede styrker end dens egne.
Derfor vil en periode med dobbeltmagt altid munde ud i et egentligt opgør om magten. Et opgør, hvor det bliver afklaret én gang for alle, hvem der egentlig er magthavere i landet.
Det opgør fandt i den russiske revolution sted i den berømte “Stormen på Vinterpaladset”. Men hele forudsætningen for at vinde magtopgøret lå i den periode med dobbeltmagt, som gik forud.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed