Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 156 – 10. april 1997 – side 7

Trykkeriarbejdere mod nazisme

Det jyske trykkeri Nørhaven har vist, hvordan man kan stoppe udbredelsen af propaganda, der hvidvasker nazisterne i 2. verdenskrig.

En medarbejder på trykkeriet opdagede tilfældigt, at en bog sendt fra et svensk forlag var skrevet af den ultra-højreorienterede britiske forfatter David Irving. Det er ham, der søger at påvise, at nazisterne ikke udryddede seks millioner jøder.

Hylder Hitler

Han vil ikke selv kaldes nazist, men bogen, som skulle trykkes hedder “Goebbels – Mastermind of The Third Reich”, og er en hyldest til Hitlers propagandaminister, Joseph Goebbels.

Da David Irving opdagede, at hans bog var blevet stoppet, sendte han vrede trusler til trykkeriet og antydede, at trykkeriet måtte være presset af andre.

“I hans verden kan han vel ikke forestille sig, at andre kan tænke selv,” siger Per Nørhaven til Socialistisk Arbejderavis. “Men vi nægter ind i mellem at trykke ting, som vi ikke kan stå inde for.”

David Irving påstår, at trykkeriet undertrykker ytringsfriheden, men Per Nørhaven siger: “Jeg anerkender hans ret til at skrive, lige hvad han vil, men som trykkeri kan vi også selv bestemme, hvad vi vil trykke.”

Flere artikler fra nr. 156

Flere numre fra 1997

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1991-2000

Siden er vist 1699 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside