Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 156 – 10. april 1997 – side 7

Taxa konflikt på 8. uge

Udmattelseskrig

Slagsmålet står om, om alle taxa chauffører skal være organiseret i SiD eller om Århus Taxa skal have lov til at tage uorganiseret arbejdskraft ind.

Herudover vil Århus Taxa forringe de ansattes løn og arbejdsforhold.

Torben Petersen, medlem af branchebestyrelsen siger til Socialistisk Arbejderavis: “Århus Taxa har indtil nu ansat 70 skruebrækkere – heraf er 41 tidligere chauffører, som nu er blevet ekskluderet af SiD.

Før konflikten var der 240 taxachauffører, så der er langt igen før taxa-kørslen er ‘normaliseret’.”

Men der er også langt igen før taxa-chaufførerne har vundet. For selv om konflikten er overenskomstmæssig, er fagbevægelsens opbakning til de strejkende katastrofalt svag. Flere af sympatistrejkerne er stoppet. HK-erne på bestillingskontoret var i sympatikonflikt, men da de blev truet med fyringer, stoppede HK sympatikonflikten.

Mekanikerne på Mercedes værkstedet – som reparerer 80 procent af taxaerne – var sammen med 8 andre værksteder udtaget til konflikt. Men de efter en afstemning blev den sympatikonflikt også afblæst.

Taxa-chaufførerne forsøger selv hele døgnet rundt at lægge pres på skruebrækkerne. Men det er klart, at de ikke kan vinde konflikten uden solidaritet fra resten af fagbevægelsen.

Kontakt og støtte til taxachaufførerne: Taxa-chaufførerne, SiD-C, Sommervej 5, 8210, Århus V., tlf. 86-154872, fax. 86-750511

Flere artikler fra nr. 156

Flere numre fra 1997

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1991-2000

Siden er vist 1792 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside