Socialistisk Arbejderavis
Nr. 159 – 22. maj 1997 – side 2
Tvangsaktivering udhuler overenskomster
I socialminister Karen Jespersens nye sociallov indgår blandt andet, at aldersgrænsen for tvangsaktivering af bistandshjælpsmodtagere forhøjes til 30 år. Hun siger, det er til de arbejdsløses eget bedste og antyder dermed, at de arbejdsløse selv bærer skylden for deres arbejdsløshed.
Men socialdemokraten Hardy Hansen har helt ret, når han i en kronik i Det fri Aktuelt siger, at det er kapitalens krise, der er årsag til arbejdsløsheden og ikke de arbejdsløse.
Det er da også især kommunernes daginstitutioner og biblioteker, som nyder godt af den billige arbejdskraft. En tvangsaktiverets løn svarer til bistandshjælp.
Og beskæftigelsesordninger og tvangsaktivering sørger for, at fuld beskæftigelse ikke vil betyde øget pres på lønnen.
De tvangsaktiverede er nemlig ikke omfattet af overenskomstmæssige rettigheder. Og beskæftigelsesordningerne udhuler i stigende grad overenskomstsystemet.
Jens Borking fra Byggefagene i København kommer med et eksempel: “I 1987 var der ca. 20.000 SiD-ansatte i den kommunale sektor. 2.500 af dem var ansat i beskæftigelsesordninger eller under andre ikke-overenskomstmæssige vilkår. I 1996 var der ligeledes 20.000 ansatte under SiD-Kommunal, men nu var over 7.000 ansat på ikke-overenskomstmæssige vilkår.”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe