Socialistisk Arbejderavis
Nr. 159 – 22. maj 1997 – side 3
Socialistisk Arbejderavis mener
Nej til topchefernes falske barmhjertighed
16 topchefer melder sig som “socialt ansvarlige”. Men de er styret af udsigten til billig arbejdskraft.
Det er ikke så socialt endda, når 16 topchefer, udpeget af socialminister Karen Jespersen, holder konferencer om, hvad arbejdsgiverne kan få ud af at ansætte førtidspensionister.
Baggrunden er, at virksomhederne kan få betalt op til to tredjedele af lønudgifterne samt alle udgifterne til sygedagpenge af det offentlige.
Ydermere får arbejdsgiverne en arbejdskraft, som der ikke bliver så meget bøvl med.
Førtidspensionister, der er ansat på de særlige vilkår er nemlig ikke omfattet af nogen overenskomst og har ingen tillidsrepræsentant til at tale deres sag.
Det er ikke svært at se, hvilke fordele arbejdsgiverne har ud af det, eller hvilke konsekvenser, det kan få, for de, der er ansat på normale vilkår.
Fordi kommunerne havde erstattet ordinære job med langtidsledige i jobtilbud, var dele af den offentlige service ved at gå i stå, da den nye arbejdsmarkedsreforms indførelse i 1993 forsinkede udsendelse af langtidsledige i jobtilbud. Det samme vil ske med flex-jobbene.
De 16 topchefer, som kalder sig “Det nationale netværk af virksomhedsledere”, peger desuden på, at virksomheder ud over løntilskuddene får en masse goodwill ved deres tilsyneladende sociale engagement.
At det sociale i virkeligheden ikke stikker så dybt, bliver glimrende illustreret af, hvordan nogle af erhverslederne selv optræder i deres egne virksomheder.
Blandt de 16 topchefer er administrerende direktør i PostDanmark, Helge Israelsen. I PostDanmark er arbejdsmiljøet i den grad forringet.
Arbejdsgiverne er ikke sociale, med mindre der ligefrem er penge i det. Deres job er at sikre, at overskuddet på virksomhedernes regnskab bliver så stort som muligt.
Cheminovas og ØKs produktion og salg til ulandene af sprøjtegifte, der er for farlige til det danske marked, viser hvor meget, de synes, at menneskeliv er værd i forhold til markedsandele og profit.
Vi må derfor afvise arbejdsgivernes falske barmhjertighed.
I stedet for flex-job må vi kræve, at arbejdstiden og tempoet på såvel offentlige som private arbejdspladser bliver sat ned.
Det ville betyde, at nedslidningen af arbejderne og dermed udstødningen fra arbejdsmarkedet blev mindre og arbejdet bedre fordelt.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed