Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 159 – 22. maj 1997 – side 7

Falckreddere

Arbejdsnedlæggelser for bedre vilkår

På mange af landets 133 Falck-stationer har arbejdet været nedlagt under overenskomstforhandlingerne i forligsinstitutionen, som sluttede fredag 16. maj.

“Det går for langsomt dette her,” siger tillidsrepræsentant i Vejle amt Carsten Falk til Socialistisk Arbejderavis. Falckredderne i Vejle nedlagde arbejdet onsdag 14. maj, ligesom der i Århus, Esbjerg, Randers,og Aabenraa var spredte arbejdsnedlæggelser den dag.

I København fortsatte arbejdsnedlæggelserne torsdag og fredag 15.-16. maj, hvor forligsmandens udspil kom.

Falckredderne er utilfredse med forløbet. De mener ikke, arbejdsgiverne har forholdt sig til de problemer, redderne har rejst. Det handler især om mere rimelige regler for overarbejde og en bedre bemanding i døgnvagterne.

Der hersker ikke stor tillid blandt redderne til, at forligsmandens udspil til ny overenskomst tilgodeser deres krav. “Forløbet indtil videre tyder ikke på det,” siger Carsten Falk.

Fællessikkerhedsrepræsentant for Falck-redderne i København Flemming Larsen siger til Socialistisk Arbejderavis:

“Ud fra de meldinger, vi hører fra redderne ude omkring, tyder det på, at de vil stemme nej til det mæglingsforslag, forligsmanden kom med. Urafstemningerne slutter 30. maj, og så har vi sandsynligvis konflikten fra 1. juni.”

Flere artikler fra nr. 159

Flere numre fra 1997

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1991-2000

Siden er vist 1756 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside