Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 16 – Januar 1986 – side 2

Asbest

Støvet der dræber

1. januar startede en landsdækkende kampagne fra Byggefagenes Samvirke imod asbest og asbestholdige materialer.

Kampagnen opfordrer alle bygningsarbejdere til at nægte at arbejde med asbest og kræve alternative materialer.

Asbest har været brugt i mange hundrede år og kostet et utal af arbejdere livet. Allerede i 30’erne blev det påvist, at asbest kan give asbestose (en lungesygdom), og senere er det påvist, at asbest kan give lugekræft. Først mange år efter er faren ved asbest blevet anerkendt.

I 1980 blev asbest totalt forbudt, men det hjalp ikke meget, fordi der blev givet dispensationer til Dansk Eternit Fabrik og Roulunds Fabrikker. De to største forbrugere af asbest.

En kampagne mod asbest er nødvendig og vigtig. Men for at den skal blive effektiv, er det ikke nok at fylde fagblade og aviser med artikler om faren ved asbest og generelle opfordringer til de enkelte fabrikker om at boykotte.

De aktive skal forberedes gennem møder i fagforeningerne, hvor argumenter og kampmetoder diskuteres. Alle arbejdspladser, der er i berøring med asbest, skal opsøges, så der bliver holdt faglige møder. Samtidig skal fagforeningerne give klare tilsagn om strejkeunderstøttelse, uanset konsekvenserne.

Hvis kampagnen bliver reduceret til et individuelt spørgsmål fra arbejdsplads til arbejdsplads, skal vi ikke forvente at få asbesten fjernet med det første.

Flere artikler fra nr. 16

Flere numre fra 1986

Siden er vist 1751 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside