Socialistisk Arbejderavis
Nr. 161 – 19. juni 1997 – side 2
Rockerforbud – det rene galimatias
Charlie Lywood
To socialdemokratiske ministre har for nylig på hver sin måde understreget, at der er en lov for de rige og en anden for de fattige.
På den ene side ønsker justitsminister Frank Jensen et forbud mod rockerne. Et forbud som alle med en smule kendskab til sagen advarer imod. På den anden side kan miljøminister Svend Auken ikke gribe ind med et forbud overfor dansk erhvervslivs gifteksport.
En eksport som oven i købet foregår til lande med regimer, som ingen respekt har for menneskerettigheder. Derfor overholder disse lande selvfølgelig heller ikke sikkerhedsbestemmelserne med disse livsfarlige produkter.
Frank Jensen vil gerne sende “et signal” til rockerne og deres eventuelle rekrutter om, at samfundet ikke kan acceptere deres krig. Men det er rockerne bedøvende ligeglade med. Rockerne er skabt af et samfund, som udstøder folk, et samfund som Frank Jensen administrerer.
Hvis ikke baggrunden for deres eksistens ændres, så ændres situationen heller ikke. Rockernes krig handler om adgang til illegale stoffer og til kontrol over småkriminalitet på samfundets marginaler – prostitution, hæleri og smugleri.
Et socialt program til at bekæmpe rockervæsenet, ville være mere effektivt. Det ville inkludere legalisering af narko, legalisering af prostitution, oprettelse af reelle job for alle gennem en forkortet arbejdsuge og offentlige investeringer, og højere bistandshjælp. Kvikke hjerner kunne sikkert finde på meget mere.
Galimatias
Men uden et sådant socialt program er et forbud det rene galimatias.
Den allerede virksomme Rockerlovs totale fiasko må have fortalt Frank Jensen, at et forbud højst vil være uden nytte og sikkert en direkte opfordring til endnu mere krig.
Desto mere kriminaliserede rockerne bliver, desto hårdere midler vil de blive nødt til at tage i brug. Desto flere penge bliver involveret. Det vil tiltrække flere eventyrlystne end det vil afskrække.
Mens Rockerloven har været gældende, er bandernes medlemstal fordoblet. Unge udstødte mænd der søger hurtig gevinst og hurtig status. Selv politiforbundet er imod et forbud. Alligevel ønsker Frank Jensen det indført.
Svend Auken er til gengæld handlingslammet. Den danske virksomhed ØK eksporterer sammen med 20 andre danske firmaer kemikalier til udlandet, som er forbudt i Danmark. Og det kan miljøministeren intet stille op imod.
Kemikalierne er livsfarlige, som det er vist med Cheminovas produkter i Centralamerika. At Svend Auken er magtesløs afsløres yderligere af, at EU har tænkt sig at lovliggøre nogle af disse farlige stoffer. Endnu engang kan Svend Auken ingenting gøre.
Disse to eksempler viser tydeligt hvilke grænser politikerne har at virke indenfor. På den ene side vil man mod al fornuft lave forbud. Et godt alternativ til forbud koster penge, som de rige helst så i deres egne hænder eller investeret så de kan blive rigere. De Konservatives “velfærds”-udspil demonstrerede klart, hvilket samfund de ønsker – mindre i skat, mindre velfærd, mere i de riges lommer.
På den anden side, også mod al fornuft, kan en miljøminister – på papiret den mægtigste mand i riget på dette område – ikke gribe ind i kapitalens ret til at udsuge penge fra hvem, hvor og med hvilke menneskelige omkostninger de har lyst til.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed