Socialistisk Arbejderavis
Nr. 163 – 31. juli 1997 – side 4
UNICEF-rapport
Nationernes tilbageskridt
Frank Antonsen
I sidste nummer af Socialistisk Arbejderavis blev en ny FN-rapport gennemgået. Rapporten dokumenterede de katastrofale følger, det frie marked har for størstedelen af jordens befolkning.
Nu er der kommet endnu en rapport fra en FN-organisation, denne gang UNICEF. Rapporten bærer den noget ironiske titel “Progress of nations 1997” – Nationernes fremskridt 1997.
Rapporter som disse kan virke lammende, fordi de afslører elendighed af enorme dimensioner. Men de er nødvendige som påmindelse om de problemer, som 200 års kapitalisme har bygget op.
Det kommer ikke bag på ret mange at høre om elendighed i Afrika, Sydamerika eller Asien. Men det kommer bag på de fleste, hvor voldsom elendigheden rent faktisk er. For eksempel dør 2,2 millioner børn hvert år af diarre på grund af dårlige sanitetsforhold. Det er et barn hvert fjortende sekund året rundt.
Problemet bliver endnu større, når man tager i betragtning, at mange børn i ulande får modermælkserstatning i stedet for at blive ammet af deres mor. Modermælk giver barnet de nødvendige stoffer for et sundt immunforsvar.
Men multinationale selskaber presser læger til at give nybagte mødre gratis prøver på modermælkserstatning. Efter blot et par dage er det næsten umuligt at vænne det til brystmælk.
Familien må så bruge de få penge, den har, til at købe modermælkserstatning. I Haiti koster det 10 dollars om ugen, hvilket er mere end det dobbelte af en gennemsnitsfamilies indkomst.
UNICEF vurderer, at modermælkserstatning er skyld i 1,5 millioner døde børn om året. Hvilket svarer til et barn hver tyvende sekund.
Til sammenligning dør der “kun” to børn i minuttet af en traditionel tropesygdom som malaria.
Dette viser, at kapitalismen ikke løser problemerne for verdens fattige. Den gør dem værre.
Det er et helt generelt billede, at især børn og kvinder er stærkt udsatte.
Omkring to millioner kvinder om året får deres kønsdele skamferet. Mindst en million børn bliver drevet ud i prostitution hvert år, først og fremmest i Asien, især som følge af sexturismen, hvor frygten for AIDS får “kunderne” til at forlange yngre og yngre prostituerede.
Men det er langtfra problemer, der kun findes uden for Europa og Nordamerika. Overalt i verden er volden mod kvinder langt mere udbredt end oprindeligt antaget.
Det skønnes, at mellem hver femte og hver syvende kvinde vil blive udsat for voldtægt på et eller andet tidspunkt i deres liv. Kvinderne bliver næsten altid voldtaget af en mand i deres omgangskreds. I USA bliver en kvinde udsat for vold af hendes partner hvert niende sekund.
Formanden for foreningen “Forebyg Vold – Hjælp Voldsramte”, Kai Mølholm, siger, at der hvert år bliver behandlet 30.000 kvinder herhjemme på landets skadestuer for vold i hjemmet.
Den store vold mod kvinder afspejler sig ikke i voldsstatistikken. I USA indgiver kun én procent af voldsramte kvinder anklage mod deres partner.
Overgrebene mod kvinder og børn er altså ikke noget, der vil forsvinde af sig selv, når ulandene “udvikler sig op til vores niveau”. Tværtimod er volden i for eksempel USA steget.
Men midlerne til at fjerne problemerne er til stede:
- Ifølge UNICEF ville mellem blot en halv og én procent af verdens militærbudget kunne finansiere ordentlig uddannelse til alle.
- At sørge for rent vand og ordentlig kloakering i hele Afrika, Asien og Sydamerika ville koste 6,8 milliarder dollars om året.
- Det ville koste 33 milliarder dollars at fjerne samtlige landminer i verden.
- Til sammenligning har verdens rigeste mand, Bill Gates, en personlig formue på 36,4 milliarder dollars.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed