Socialistisk Arbejderavis
Nr. 166 – 11. september 1997 – side 4
På vej mod 25 års økonomisk vækst?
Ole Mølholm Jensen
De borgerlige økonomer er i vildrede. Økonomien opfører sig ikke, som deres teorier og modeller har forudsagt. I en periode har været himmelstormende aktiekurser, økonomisk vækst og ekstraordinært store profitter på over 10 pct. Faktisk har der ikke været bedre indtjeningsmuligheder siden 1968.
Teorier om, at øget beskæftigelse vil medføre inflation og lønpres, har vist ikke at holde stik. De danske økonomiske vismænds datamodel, SMEC, forudsagde lønstigninger på 5,9 pct. i 1997, men vismændene måtte for nylig regulere tallet ned til 4,2 pct.
Samtidig er aktiekurserne på børser i København, New York, London og mange andre steder steget til rekordhøjder. I København voksede aktieindexet KFX med næsten 50 pct. i det første halvår af 1997 og er stadig rekordhøjt, selvom det siden er faldet en smule.
Forklaringerne på udviklingen er mange. Mange økonomer snakker ligefrem om “Den ny Økonomi” og siger, at økonomien radikalt har ændret karakter i takt med globalisering og ny teknologi.
Indeholdet i “Den ny Økonomi” er, at ny teknologi – computere og internet, åbningen af nye markeder i Østeuropa samt globalisering – har banet vejen for en æra med konstant stigende produktivitet. Ikke mindst globaliseringen tilskrives æren for, at økonomien ikke længere plages af lønpres og inflation. I den “gamle” økonomi kunne virksomheder hæve priserne for at hæve overskuddet, men den mulighed er afskaffet med globaliseringen.
Tilsvarende skulle muligheden for lønpres være undergravet af, at det dels er lykkedes i mange lande at svække fagforeningerne, dels at produktionen kan flyttes rundt efter prisen på arbejdskraft.
Tilhængerne af “Den ny Økonomi” mener, at dette tilsammen har skabt en situation, hvor produktiviteten permanent vil stige mere end priser og lønninger – og dermed åbnet for permanent høje vækstrater uden tilbageslag og kriser.
Denne superoptimistiske teori er blevet overtaget af finansminister Mogens Lykketoft. Til Politiken udtaler han: “Jeg tror, at vi står med en meget god chance for at have en langvarig økonomisk vækstperiode, lige så langstrakt som opgangskonjunkturen fra 1948-73.”
Men teorien har nogle oplagte svagheder. For det første bygger teorien på, at det er muligt at holde arbejderklassens lønninger i ro. Det tvivlsomme i dette standpunkt blev for nylig understreget af de amerikanske UPS-arbejdere. Deres lønstrejke fik straks aktiekurserne til at falde på den amerikanske børs i slutningen af august i år.
Der er ingen grund til at antage, at arbejderklassen fortsat vil affinde sig med, at aktionærerne skovler flere og flere penge ind, mens de selv skal holde tilbage med lønkrav.
Det andet tvivlsomme argument er, at virksomhederne blot kan fortsætte med at skære ned på antallet af ansatte, skabe utryghed i ansættelsen og øge arbejdernes produktivitet.
Arbejderklassen kan nemt begynde at reagere kraftigt. De seneste to års opsving i arbejderklassens aktiviteter i Europa taler et andet sprog end mådehold og bøjet nakke.
Det er også ekstremt tvivlsomt, om produktiviteten reelt stiger så meget, som de borgerlige økonomer antager. Det kan således ikke påvises i den amerikanske økonomi, hvor den steg hurtigere i 80’erne, end den gør i 90’erne.
I virkeligheden skyldes de høje vækstrater snarere en kombination af flere faktorer, som hver for sig har udskudt et tilbageslag. Det drejer sig om stærkt faldende renter, som også har reduceret virksomhedernes afdrag på lån og dermed givet råd til at forøge afkastet. En anden faktor er markedstilpasning i form af “downsizing,” hvor virksomhederne gennem massefyringer har skilt sig af de dele, som gav underskud.
Endelig har mange virksomheder kunnet holde investeringerne nede ved simpelt hen at udnytte ledig kapacitet. Med en kapacitetsudnyttelse på 85 pct. har danske virksomheder stadig mulighed for at udvide produktionen uden store nyinvesteringer.
Men alle disse kilder til profit vil før eller siden udtørre. Før eller siden vil virksomhederne komme i en situation, hvor de kun kan forøge profitten ved at presse lønnen ned. Og hvis det ikke lykkes, må de finde sig i faldende overskud og dermed åbne for et økonomisk tilbageslag.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed