Socialistisk Arbejderavis
Nr. 166 – 11. september 1997 – side 8
Nørrebro
Ministre sat på plads
Charlie Lywood
To socialdemokratiske ministre, Frank Jensen og Karen Jespersen, kom i strid modvind, da de for en aften var på en kort gæsteoptræden på Nørrebro.
Anledningen var et møde arrangeret af Blågårdens Medborgerhus, der skulle åbne for en dialog mellem de lokale beboere med ministrene som rådgivere og lyttende ansvarlige.
I stedet forvandlede mødet sig til en lang anklage mod politichikane, racisme og fattigdom.
Råt for usødet
Flertallet af de 200 fremmødte gav ministrene råt for usødet i tre stive timer. Talerlysten var så stor, at dirigenten måtte lukke mødet, uden at ministrene fik lov til at få det sidste ord.
Den ene efter den anden dokumenterede gennem konkrete eksempler, hvordan politiets adfærd og samfundets diskrimination overfor etniske minoriteter er de reelle årsager til spændingerne på Nørrebro.
Men ministrene var totalt døve overfor kritikken.
Det kom tydeligt til udtryk, da Karen Jespersen sagde til de unge: “Samfundet har aldrig været retfærdigt, og det bliver aldrig retfærdigt. Det kan I lige så godt indstille jer på.” Mere har den socialdemokratiske regering ikke at byde på, selv om den ved andre lejligheder hylder Danmark som det store “foregangsland.”
Karen Jespersens nedladende holdning til kritikken på mødet viste sig også, da hun sagde: “Vi møder alle sammen uretfærdighed i samfundet. Selv en minister, skulle jeg hilse og sige.” Karen Jespersen tjener op mod en halv million om året, har ministerbil, bor i det eksklusive Dragør og kan se frem til ministerpension resten af sit liv.
De to ministre gjorde et stort nummer ud af at pointere, at dårlige sociale forhold, racisme og mulige provokationer fra politiet på ingen måde kunne undskylde hærværk og kriminalitet. Og Frank Jensen slog fast, at han på ingen måde ville tolerere gadebander.
Brådne kar
Men når det drejer sig om politiet, så er ministrene langt mere forstående. Frank Jensen slog de mange anklager om politichikane hen og sagde, at der er “brådne kar” i alle lejre. Her manglede den håndfaste erklæring om under ingen omstændigheder at tolerere provokationer.
Han benægtede desuden, at politiet kan være racistisk med ordene: “Jeg har i hvert fald aldrig mødt det.”
Uanset ministrenes manglende vilje til at tage problemerne på Nørrebro alvorligt, så var mødet godt i den forstand, at mange af de unge “rødder” deltog i mødet og fortalte om deres oplevelser. Ord som racisme, politichikane, manglende muligheder i samfundet gik igen mange gange.
Det væsentligste fremskridt på Nørrebro er, at rødderne trods massiv pressehetz er begyndt at organisere sig og nu tager åbent del i debatten om forholdene i bydelen.
Det betyder, at mange flere på Nørrebro er begyndt at tage deres anklager alvorligt og åbner muligheden for, at beboerne på Nørrebro begynder at kæmpe i fællesskab i stedet for at bekrige hinanden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed