Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 167 – 25. september 1997 – side 2

Palæstina

USA støtter Israels krig

Frank Antonsen

USA har brug for Israel som vagthund i Mellemøsten. At det er en bidsk køter, gør ikke noget.

Den strandede fredsproces i Mellemøsten har medført øget spænding i forholdet mellem Israel og Palæstina. Det har fået den amerikanske regering til at sende deres udenrigsminister, Madeleine Albright, til Mellemøsten.

At det ikke var en lavererangerende diplomat eller en talsmand fra FN, men derimod en minister, USA har sendt, viser hvor stor betydning området har for den herskende klasse i USA.

Mellemøsten er vigtig på grund af olien, men USA kan ikke sikre sig tilstrækkelig kontrol blot ved at have nogle krigsskibe til at patruljere farvandene. For at sikre sin indflydelse, er USA nødt til at have en permanent militær forpost. Den forpost er Israel.

Finansieret af USA

Israel er den største modtager af amerikansk økonomisk støtte i verden. Ministerpræsident Netanyahu er som mange andre fra den israelske herskende klasse uddannet i USA. Og endelig er de nye jødiske bosættelser på palæstinensisk land finansieret af en amerikansk mangemillionær.

USA leger fredsforhandler og har spillet en vigtigt rolle i de forskellige fredsforhandlinger, fx. Camp David og Oslo-aftalen.

Det gør USA først og fremmest, fordi de forståelige modreaktioner på israelernes besættelse af arabisk land og militære angreb langt ind i Libanon gør regionen meget ustabil, og kan true USA’s position i området.

Gentagne provokationer

Men Albright kan ikke skabe fred i Mellemøsten. For krigen skyldes Israels og USA’s politik. USA ser gennem fingrene med, at den israelske regering gør alt, hvad den kan for at forhindre freden ved gentagne provokationer og ved at bruge palæstinenserne som billig arbejdskraft og undertrykke enhver form for selvstændig økonomisk initiativ i selvstyreområderne.

Fattigdom

Det har ført til ekstrem fattigdom blandt araberne, fx. er arbejdsløsheden i Gaza striben 40 pct. Samtidig er selvstyreområderne økonomisk afhængige af Israel. Det er fattigdommen og vreden over den israelske politik, der får desperate palæstinensere til at blive selvmordsterrorister.

Men selv de mest drabelige arabiske terrorbombninger er vand ved siden af den israelske hærs massedrab. Alene i 1982 blev 15.000 dræbt under en invasion i Libanon. Helt ind over hovedstaden Beirut i Libanon har israelske kampfly kastet bomber. Ofrene er oftest civile.

I år er 30 libanesiske civile indtil videre blevet dræbt ved israelske bombninger i år i Sydlibanon.

En stor del af den aktuelle krise skyldes, at 12 israelske soldater blev dræbt i en libanesisk landsby. De var på en “hemmelig mission”, som har betydet drab på kvinder og børn.

Flere artikler fra nr. 167

Flere numre fra 1997

Se flere artikler af forfatter:
Frank Antonsen

Siden er vist 1606 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside