Socialistisk Arbejderavis
Nr. 167 – 25. september 1997 – side 3
Socialistisk Arbejderavis mener
Dumpekarakter til hetzen mod folkeskolen
KVALITETEN AF UNDERVISNINGEN i folkeskolen er kommet under lup.Fra borgerlige politikere og aviser får vi gentaget, at skoleeleverne lærer for lidt og er for dårlige til at stave, læse og regne.
Det synspunkt bliver underbygget af en OECD-undersøgelse fra 1991, som viste, at danske skolebørn i tredje klasse har nogle af de ringeste læsefærdigheder i den industrialiserede verden.
Det bliver sjældent fortalt, at andre undersøgelser viser, at fra ottende klassetrin og frem har danske elever indhentet forspringet.
HVORFOR KOMMER diskussionen op nu? Det er nærliggende at se en sammenhæng med det faktum, at der i de kommende år er brug for en kraftig vækst i bevillingerne til folkeskolen.
Danmarks Lærerforening siger, at udgifterne til folkeskolen skal hæves med over fire milliarder kr. for at dække udgifter til stigende elevtal, renovering af skoler, nye bøger og efteruddannelse af lærere.
Kommunerne afviser at betale de stigende udgifter. For kommunalpolitikerne er det mere nærliggende at proppe flere børn ind i klasselokalerne.
Men stigende klassekvotienter gør det umuligt at leve op til folkeskolens målsætning om at udvikle alle skolebørn til at være kreative, tolerante og selvstændigt tænkende.
I STEDET GÅR politikere til angreb på folkeskolens målsætning og begræder elevernes mangel på færdigheder. I realiteten ønsker de en tilbagevenden til den gammeldags sorte skole med autoritære lærere, kæft-trit-og-retning og udenadslære. Selv om det bliver omskrevet til “rollemodeller” og “paratviden”.
Sådan var det ikke i gamle dage
DER FINDES EN række myter, som dominerer skoledebatten.
En af myterne siger, at “i gamle dage” lærte børn at læse, stave og regne.
Men intet kan bekræfte den påstand. Forsøg på at sammenligne stavefærdigheder har ikke vist, at børn i gennemsnit er blevet dårligere.
Tværtimod tyder alt på, at niveauet i uddannelsessystemet er hævet. Det viser sig også ved, at karakterniveauet er steget – hvad der får reaktionære lærere til at råbe op om “inflation i karaktererne”.
Den store forskel er, at tidligere blev skoleelever med de laveste karakterer – typisk fra arbejderfamilier – ganske enkelt sorteret fra.
Indtil så sent som i midten af 70’erne blev skoleklasser sorteret i boglige og ikke-boglige fra 6. klasse, og mange elever forlod uddannelsesvæsenet med blot 7 eller 8 års skolegang.
EN ANDEN MYTE er, at de asiatiske mirakeløkonomier har haft succes på grund af mere traditionelle undervisningsmetoder. Derfor skulle de tjene som forbillede for dansk skolevæsen.
Omkostningerne er høje. Blandt andet i form af høje selvmordsrater hos skolebørn, som bukker under for præstationsræset.
Regeringerne i de asiatiske tigre er også bekymrede over, at udenadslære ikke uddanner arbejdskraft, der er i stand til at omstille sig, tænke kreativt og løse problemer. Derfor er de nu i gang med at ændre uddannelsessystemet, så færre sorteres fra og så det opmuntrer elever til at tænke selvstændigt og kritisk.
Selv Singapores statsminister siger: “Det afgørende er at vi fylder vores studenter med en lyst til at lære i stedet for at koncentrere sig om at få høje karakterer.”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed