Socialistisk Arbejderavis
Nr. 169 – 23. oktober 1997 – side 1
Nyrup har fodret svinehunden
Nu må fremmedhadet stoppes
Jo tættere vi kommer på kommunalvalget, desto mere hysterisk bliver flygtningedebatten.
Det sker på trods af, at antallet af både flygtninge og indvandrere falder. I år får kun omkring 4.000 mennesker asyl mod 9.000 i 1996.
Omkring somalierne er diskussionen helt grotesk. Der har været somaliske flygtninge i Danmark siden 1990 – men nu er de pludseligt blevet et stort problem, fordi de er “umulige at integrere.”
Regeringens planlagte indgreb, der skal gøre det svært for flygtninge at få opholdstilladelse og at få deres ægtefælle og børn her til landet, sker angiveligt for at stoppe Dansk Folkepartis vækst.
Men intet tyder på, at stramninger vil stoppe racismen – snarere tværtimod.
For eksempel har Le Pens fremgang i Frankrig intet at gøre med antallet af indvandrere. Fra 1982 til 1991 faldt antallet af indvandrere i Frankrig – i samme periode voksede Le Pens parti fra ingenting til over 10 pct.
Le Pens fremgang skyldtes, at den franske regering begyndte at hetze mod indvandrere og snakke om stramninger.
Når regeringen alligevel vælger at tage del i det racistiske hylekor, skyldes det, at den ikke har nogen bedre svar.
Problemer med integration kunne nemt løses, hvis regeringen gav de nødvendige penge til danskundervisning, børneinstitutioner og boligbyggeri.
Men regeringens problem stikker meget dybere. Den ved, at mange mennesker på gulvet ikke føler sig omfattet af snakken om økonomisk opsving.
For trods stigende beskæftigelse, så er hverdagen for mange mennesker præget af stigende kommuneskat, stigende priser i daginstitutioner, øget kontrol fra offentlige myndigheder og en arbejdsdag, som præges af skiftehold og øget arbejdspres.
Og trods ministrenes forsikringer om, at der ikke er sociale forskelle af betydning i Danmark, så dukker klasseskellene alligevel hele tiden frem. Fx når læger for nylig kunne påvise en klar overdødelighed på Indre Nørrebro i forhold til Rungsted.
Disse problemer gør, at mange føler, at opsvinget bliver betalt for dyrt – og at der stadig er velbjærgede i samfundet, som kommer for nemt til deres luksus.
Denne dybtliggende sociale utilfredshed er et vigtigt element i Dansk Folkepartis fremgang. Derfor fremhæver Pia Kjærsgaard omhyggeligt, at hun ikke som Venstre vil afvikle velfærdsstaten.
Men partiets fremgang må bekæmpes, fordi det vil løse sociale problemer ved at skabe syndebukke.
Se også:
SAA 169: Pia Kjærsgaards bluff
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed