Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 170 – 6. november 1997 – side 2

Frankrig

Lastbilblokade ryster igen EUs herskere

De franske lastbilchauffører er gået i strejke igen.

Grunden er, at de vilkår de fik kæmpet sig til ved strejken sidste november, endnu ikke er blevet ført ud i livet.

Månedslønnen er kun 7.000 franc, ca. 8.000 kroner, for 200-220 timers arbejde. Det er kun lige over den franske mindsteløn. Kravet er 10.000 franc, ca. 11.000 kroner, her og nu.

Strejken har stor sympati hos den franske befolkning, der i sidste uge har hamstret benzin og fødevarer. Derimod er strejken ikke populær hos arbejdsgiverne, EU og fagbureaukratiet.

Chaufførernes fagforening, CFDT, havde forhandlet sig frem til en 5 pct. lønstigning om året, men dette nægtede arbejderne at acceptere. For to år siden blev det lovet, at månedslønnen skulle hæves til 10.000 franc fra år 2000, men arbejdsgiverne har haft travlt med at trække i land. De siger, det er for dyrt. Og EU-kommisionen har krævet, at den franske regering sørger for, at der er fri bevægelighed på vejene i Frankrig.

Strejken rammer arbejdsgiverne der, hvor det gør aller mest ondt. I november 1996 skønnedes de franske chaufførers blokade at koste arbejdsgiverne 9 milloner kroner alene i Danmark.

Panik

Panikken breder sig blandt regeringerne og arbejdsgiverne i EU. Den britiske regering har advaret om, at der om få dage kan blive mangel på visse fødevarer. Alle tyske lastvogne blev allerede lørdag opfordret til at komme ud af Frankrig.

Der  er sandelig også noget at være bange for, for kampgejsten hos chaufførerne fejler ikke noget. Flere steder startede de sågar deres blokader før tiden. Og om 14 dage ser det ud til, at chaufførerne i Italien også går i strejke.

Billedtekst:
Lastbilchaufførerne rammer arbejdsgiverne der, hvor det gør allermest ondt.

Flere artikler fra nr. 170

Flere numre fra 1997

Se flere artikler om emnet:
Frankrig 1990-

Siden er vist 1806 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside