Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 170 – 6. november 1997 – side 2

New Zealand

Slut med benovelsen

De seneste måneder har New Zealand været præget af utilfredshed og demonstrationer.

Det har for alvor trukket tæppet væk under de vestlige lederes fremhævelse af New Zealand som eksempel på, at det har været muligt at øge velfærden ved at privatisere og skære ned på offentlige udgifter.

Danske politikere har endda været på studietur til New Zealand, og befolkningens tilfredshed har været fremhævet som bevis på, at strategien kunne lykkes.

Nu viser samme befolkning, at det var en tom illusion. Især nedskæringer i sundhedsvæsenet har affødt vrede mod landets konservative koalitionsregering.

En meningsmåling for nylig viste, at 84 pct. af befolkningen er utilfreds med regeringen.

Demonstrationer

I Wellington, landets næststørste by, demonstreredes d. 29. oktober, og d. 11. november er der planlagt en demonstration i Auckland, hvor en tredjedel af landets befolkning bor. Den forventes at blive enorm.

En landsdækkende aktionsdag for et bedre sundhedsvæsen er planlagt til d. 12. december.

Den generelle holdning er, at regeringen er gået for vidt efter flere års nedskæringer og liberalistisk politik.

Nu taler regeringen om at “kommercialisere” vejene og at pumpe flere penge ind i privatskolerne, sælge de statsejede TV-kanaler og give flere penge til militær og politi, samtidig med at den taler om at foretage nogle “hårde valg” på sundhed, uddannelse og velfærd.

Sundhedspolitikken går ud på at holde den offentlige støtte nede for at åbne for private firmaers mulighed for at profitere på sundhedsvæsenet.

En tidligere sundhedsminister fik udarbejdet en rapport om regeringens sundhedsreformer, som påviste, at det ville være nødvendigt med 10 milliarder kroner ekstra, bare for at holde den nuværende standard ved lige. Den rapport holdt regeringen hemmelig.

I september kom den første demonstration mod sundhedspolitikken, og den satte en bølge i gang. Flere demonstrationer i forskellige mindre byer har fulgt den første.

I byen Nelson protesterede 1.000 mennesker mod det lokale hospitals dårlige økonomi, og nedsatte en komité til organisering af kampagne og demonstrationer.

Studenterne i aktion

Der har desuden været tre studenterdemonstrationer i Auckland mod regeringens planer om at hæve studieafgiften og privatisere universiteterne.

500 demonstrerede 1. oktober, ugen efter var det 1.500 og 3.000 ugen efter igen. Ved de første to demonstrationer lykkedes det studenterne at bryde ind i universitetet og besætte det, før de blev fjernet af politiet.

Desværre ledte studenterlederne demonstrationen væk fra universitetet den tredje gang.

Flere artikler fra nr. 170

Flere numre fra 1997

Se flere artikler om emnet:
New Zealand

Siden er vist 1780 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside