Socialistisk Arbejderavis
Nr. 170 – 6. november 1997 – side 8
Plejerbo
Råddenskaben kommer fra toppen
Da Plejebo-sagen dukkede op, var det påfaldende så hurtigt, at Københavns stadslæge Claus Lundstedt og sundhedsborgmester Lars Engberg var ude og kalde den sigtede plejehjemsassistent ‘en gal person’. Det virkede som aftalt på forhånd.
“De folk, der var ude og fordømme plejehjemsassistenten, glemmer én ting: At råddenskaben i hele social- og sundhedssektoren kommer oppefra.” Denne kommentar giver Jan Hoby, som er ufaglært socialpædagog i København.
“En sag som Plejebo-sagen ville være umulig, hvis ikke systemet fra toppen af var grundlæggende menneskefjendsk. Hele vejen igennem bliver brugerne af plejehjem og institutioner betragtet som problemer, der grundlæggende er en byrde for samfundet.”
“Det er klart, at i toppen bliver tingene pakket ind i cirkulærer og budgetter. Men jo længere ned, man kommer i systemet, desto tættere kommer man det sted, hvor behandlere og brugere mødes direkte, og så kan der opstå situationer, hvor systemets grundlæggende menneskefjendskhed bliver forvandlet fra nedskæringer i budgetterne til direkte overgreb mod brugerne.”
Ekstremt tilfælde
“Plejebo er i virkeligheden ikke så enestående, selv om resultatet har været meget ekstremt. Det er ting som mindre personale, dårligere uddannelse og et lemfældigt forhold til brugernes liv, der gør, at volden på institutionerne stiger. Det gælder både volden fra brugernes side, men det gælder også brug af vold og tvang fra personalet.”
“Problemet er, at man som behandler er i en klemme, skal man stå på systemets side eller være solidarisk med brugerne. Mange behandlere tror, at de kan gøre begge dele. Men i en hverdag, der er præget af mangel på ressourcer, så ender man enten med at brænde sig selv ud som fyrreårig, eller man begynder at se brugerne som problemet i stedet for at sige, at det er samfundet, der skaber problemerne.”
Solidaritet
“Hvis behandlerne vil kæmpe imod de problemer, der fostrer volden og sager som Plejebo, så må de gøre solidaritet til et egentligt politisk princip. De fleste behandlere føler en instinktiv solidaritet med brugerne, men hvis man i andre sammenhænge ikke har den samme solidariske holdning overfor fx indvandrere, alkoholikere eller andre af systemets ofre, så kan de usolidariske holdninger nemt slå tilbage mod de personer, man har med at gøre.”
“Man opgiver brugerne og siger ‘nu har vi gjort nok – nu må vi stille krav’. Og så har vi lynhurtigt de ubehagelige situationer.”
“Men fagforeningerne kunne gøre en forskel, hvis de begyndte at kæmpe mod nedskæringerne. De kunne overbevise medlemmerne om, at deres frustrationer ikke skyldes personlig uformåenhed eller at brugerne er umulige, men skyldes samfundets menneskefjendskhed.”
Se også:
SAA 170: SL-Kbh./Frederiksberg: Klare holdninger gav opbakning
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed