Socialistisk Arbejderavis
Nr. 171 – 20. november 1997 – side 2
USA truer med ny Golfkrig
Tom Christiansen
USA, der selv bruger flere penge på militær end alle de industrialiserede lande tilsammen, truer Irak med militære aktioner.
De siger, at de ønsker at undgå, at Irak får lov til at opbygge et lager af biologiske og kemiske våben, selv om de endnu ikke har fundet nogen.
Det er hykleri, for da Irak under krigen med Iran i 1984 brugte kemiske våben var de Vestlige ledere tavse. Og da Saddam Husseins styrker i 1988 brugte nervegas mod en kurdisk landsby, Halabjah, og myrdede 5.000 gjorde USA intet. For USA bakkede på det tidspunkt op bag Saddam Hussein mod Iran.
Vestens ven
Grunden til, at Saddam Hussein i dag har kunnet opruste i den nuværende situation, er faktisk, at han indtil 1990 var Vestens ven og massivt blev forsynet med våben fra USA.
Den gang som nu handlede det om, at sikre Vestens adgang til områdets enorme oliereserver, der leverer 55 pct. af olien til Vesten. Det kan de kun gøre ved at fastholde en magtbalance i Mellemøsten, hvor ingen af regimerne bliver stærke nok til at kontrollere olieeksporten.
Så længe der er splittelse mellem de olieproducerende lande vil leverancerne kunne sikres og priserne holdes nede.
USA’s daværende præsident, George Bush, har siden Golfkrigen i 1991 indrømmet, at krigen ikke handlede om at beskytte Kuwait eller Saudi-Arabien:
“Vi har brug for olien. Det er selvfølgelig pænere at snakke om at stå vagt om demokratiet, men hverken Kuwait og Saudi-Arabien er ligefrem demokratier.”
Det var først, da Irak var blevet så stærk, at magtbalancen var i fare, at Saddam Hussein blev gjort til “Mellemøstens Hitler”.
USA’s forsøg på at holde Iraks militære styrke nede har ikke ramt militærregimet, men er gået værst ud over den civilbefolkning, som til dagligt skal leve under Saddam Husseins tyranni.
Dræbte civile
Under Golfkrigen dræbte Vestens bombardementer mange civile ofre. Trods det amerikanske militærs påstande om, at de bombede med kirurgisk præcision for at undgå at ramme civile, så er det senere kommet frem, at tre fjerdedele af Vestens bomber ikke ramte deres militære mål.
I et tilfælde blev 300 kvinder og børn dræbt, da et civilt beskyttelsesrum i Bagdad blev ramt.
Efter krigen har FN’s sanktioner overfor Irak i følge FN’s egne organisationer forårsaget en veritabel katastrofe. FAO – FN’s fødevare- og landbrugsorganisation – har beregnet, at en halv million børn under fem år er døde som følge af mangel på mad og medicin. Sygdomme som skørbug og engelsk syge, der tidligere har været udryddet, er dukket op igen.
Sanktionerne har ikke svækket Saddam Husseins magt. Tværtimod har de øget hans muligheder for at fastholde sin opbakning, fordi han dermed kan beskylde ydre fjender – FN og især USA – for at være årsagen til nøden og elendigheden i Irak.
I modsætning til Golfkrigen i 1991 ser det denne gang ud til, at USA ikke får lige så stor opbakning fra vesten og de arabiske lande for en militær offensiv mod Irak.
USA’s rolle i de strandede fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne har vakt vrede iblandt de almindelige arabere.
Det har allerede presset de arabiske landes regeringer til en mere antiamerikansk holdning.
Se også:
SAA 171: Nej til USA’s optrapning i Golfen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed