Socialistisk Arbejderavis
Nr. 171 – 20. november 1997 – side 2
EU-kamp for kortere arbejdstid
De socialdemokratiske forestillinger om EU som et socialt og arbejdervenligt projekt kommer på prøve, når regeringscheferne 20-21. november mødes for at diskutere, hvordan arbejdsløsheden i EU skal bekæmpes.
EU-Kommissionen har op til topmødet 20-21. nov. foreslået, at landene forpligter sig til at skabe 12 mio. jobs og bringer arbejdsløsheden ned på syv pct. EU har i dag over 18 mio. arbejdsløse.
Men forslaget møder stor modstand. “Konkrete fælles mål er uacceptabelt,” sagde Tysklands finansminister Theo Waigel. Også de engelske og spanske regeringer er imod at binde sig til konkrete målsætninger.
Et vigtigt forslag, som virkelig ville kunne hjælpe på beskæftigelsen er ikke med: Nedsættelse af arbejdstiden.
Topmødet er ellers kommet i stand efter især fransk pres. Frankrigs regering havde gennemførelsen af 35-timers arbejdsugen som valgtema, da den vandt sin valgsejr tidligere på året.
En nedsættelse af arbejdstiden er et frontalt angreb på kapitalisternes profitter, der har slået alle rekorder de sidste år. Derfor blev lederen af de franske arbejdsgiveres organisation, Jean Gandois rasende, da Jospin-regeringen foreslog 35-timers arbejdsugen indført ved lov. “Ideologien har vundet over fornuften. Jeg vil kæmpe kampen helt ud. Er det krig, de vil have, skal de få det,” sagde han.
“En generel arbejdstidsnedsættelse vil ikke reducere arbejdsløsheden, for det vil skade konkurrenceevnen,” sagde den tyske regering. “Tyskerne må være forberedte på at skulle arbejde hårdere for samme løn.”
Strejker
Det var de massive strejker og demonstrationer i Frankrig, der tvang Jospin til at holde fast i 35-timers ugen. Lignende kampe har presset den italienske regering til at indføre 35-timers ugen.
Det græske LO gik ud i en etdags-strejke med krav om 35 timers uge uden løntilbagegang, og der blev afholdt kæmpe demonstrationer i alle større byer. Men den græske socialdemokratiske regering påstår, at Grækenland er for fattigt til ordninger som i Frankrig og Italien. Flere strejker er nu planlagt i den offentlige sektor.
Hver gang arbejderne har kæmpet for kortere arbejdstid, har økonomer og politikere truet med massearbejdsløshed og en økonomi i ruiner. Allerede da de engelske arbejdere i 1836 kæmpede for at nedsætte arbejdsdagen fra 12 til 10 timer, forkyndte Oxford-professoren Nassau, at det ville være katastrofalt for den engelske økonomi.
Arbejderne kan vinde kampen om kortere arbejdstid og lavere arbejdsløshed. Men en sådan kamp rammer altid lige midt i hjertet af profitsystemet. Og det vil bringe argumenterne om en kamp for et helt andet system på banen.
Læs side 7 om danske fagforeningers kampagne for kortere arbejdstid.
Se også:
SAA 171: Underskrifter for kortere arbejdstid
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed