Socialistisk Arbejderavis
Nr. 171 – 20. november 1997 – side 4
Hvor kommer profitten fra?
Det daglige tyveri
Paul McGarr
I et forlig med de borgerlige afskaffede Nyrup formueskatten. Og i Storbritannien har den socialdemokratiske regering sænket skatten på firmaernes profit til den laveste i Vesten.
Argumentet er begge steder det samme.
En almindelig påstand er, at sørger man for, at kapitalisterne får lov til at beholde så stor en del af profitten som muligt, så vil det føre til øgede investeringer. Og det vil så igen føre til flere i arbejde og øget velstand til alle.
Hvorvidt direktørerne vil investere den øgede profit, er stadig et åbent spørgsmål. Det er lige så sandsynligt, de blot vil sylte den eller dele den ud til aktionærerne.
Men i hele den debat er det sjældent nogen spørger hvor profitten egentligt kommer fra.
I stedet tages profittens eksistens simpelthen for givet både af politikere, kapitalister og medierne.
Undskyldninger
Når de bliver bedt om en forklaring, vil nogle af dem foreslå, at profitten skabes, når kløgtige forretningsfolk køber billigt og sælger dyrt. Ganske ligesom en dygtig handlende på et marked.
Men det kan ikke forklare, hvor profitten kommer fra. For hver en forretningsmand, der tjener på denne måde, er der en anden, der mister penge.
Atter andre påstår, at profit er en belønning til direktørerne for deres initiativ. Men det er nemt at se, at den slags påstande er latterlige.
Tag Tele Danmark som et eksempel. Sidste år havde firmaet et overskud på 5 mia. kroner før skat. Hvori består Tele Danmarks initiativ?
Direktørerne fik overrakt telefonnettet, centralerne, de ansatte og abonnenterne, dengang de statslige telefonselskaber blev privatiseret og sammenlagt.
Nu sidder direktionen og aktionærerne blot tilbagelænet og lader pengene strømme ind på deres bankkonti.
Andre forsvarer profitsystemet med, at det er en belønning for de "risici," kapitalisterne løber, når de investerer.
Men heller ikke dette argument holder vand. Hvis en bank går konkurs, så træder staten og de andre banker ind og redder aktionærerne, der på den måde løber fra regningen. Men, hvis banken giver overskud, så propper aktionærerne og direktørerne det direkte ned i deres egne lommer.
Et endnu mere tåbeligt argument er, at profit er de riges belønning for at "afstå" fra at forbruge deres velstand og i stedet investere den.
Arbejdet er kilden til profit
Kun folk uden nogen som helst kontakt med den virkelig verden kunne få det indfald, at de rige "afstår" fra at forbruge.
Den rigtige forklaring på, hvor profitten kommer fra, blev skitseret for 150 år siden af Karl Marx. Og lige siden har de, der forsvarer profitsystemet forsøgt at komme uden om hans forklaring.
Profit skabes af arbejde ligesom enhver anden værdi.
Marx påpegede, at alt i samfundet er et resultat af menneskeligt arbejde, der bearbejder de råmaterialer, naturen har frembragt.
De redskaber og maskiner, arbejderne bruger, er selv et resultat af andre arbejderes slid.
Kapitalisterne ejer både maskinerne og de nødvendige råmaterialer til produktionen.
Arbejderne derimod ejer udover nogle få personlige ejendele ikke andet end deres arbejdskraft.
Arbejdskraften
For at kunne leve må de sælge deres arbejdskraft til en kapitalist, der så sætter dem i gang med at arbejde med maskinerne og råmaterialerne, for derved at skabe nye produkter.
Marx forklarede, at en vares værdi, der groft set kan sættes lig dens pris, afhænger af hvor meget arbejdskraft, der skulle til at lave den.
For eksempel koster en liter mælk stort set det halve af et helt brød. Det skyldes, at der kun indgår halvt så meget arbejdskraft i produktionen.
Marx argumenterede for, at havde man først indset dette, så kunne man også forklare, hvor profitten kommer fra.
Når et råmateriale bruges op, overføres dets værdi ubeskåret til produktet. Det samme gælder maskiner. De skaber altså ikke værdi.
Men der er én ting, der bruges i produktionen, som det ikke gælder for, nemlig den menneskelige arbejdskraft.
Arbejderne stiller deres arbejdskraft til kapitalistens disposition, og det er det, kapitalisten betaler dem løn for.
Lønnens faktiske værdi afhænger naturligvis af klassekampens niveau, men først og fremmest er den givet ved de omkostninger, en arbejder har for at kunne vedblive med at være arbejdsdygtig.
I dagens Danmark er det omkring to timers arbejde om dagen, der skal til for at arbejderen kan købe mad osv. for at kunne overleve.
Der er selvfølgeligt tale om et meget upræcist tal. Men om det er to, tre eller fire timer, vil ikke ændre ved det grundlæggende argument.
Men en kapitalist ansætter en arbejder til at arbejde otte timer om dagen, og ikke kun to.
Så i omkring seks af de otte timer om dagen arbejder arbejderen gratis. Og værdien af de varer, der produceres i det tidsrum, ligger ud over den værdi, lønningen svarer til.
Denne ekstra værdi, som Marx kaldte merværdien, er kilden til profit.
Disse rå skøn over graden af kapitalisternes udplyndring er ikke spor overdrevne, hvilket et blik på et hvilket som helst firmas regnskab afslører.
Regnskaberne er ikke beregnet til at vise, hvad der virkeligt foregår, og er fyldt med fiksfakserier, som kapitalisterne bruge til at skjule kendsgerningerne for hinanden og for skattevæsenet. Men de store træk er tydelige nok.
Tele Danmark
Tag Tele Danmarks profit på 5 mia. kr. sidste år. Hvor kom den fra?
Firmaet omsatte i 1996 for 26,2 mia. kroner, hvilket er det samme som 1,6 mio. kroner per ansat. For A. P. Møller-koncernen er tallet 1,2 mio. kroner per ansat. Det samme er det for Novo Nordisk, hvorimod det for Lego er 0,9 mio. kroner per ansat.
Dette er mellem 4 og 6 gange arbejdernes gennemsnitsløn. Med en otte timers arbejdsdag betyder det, at arbejderens løn er dækket ind af værdien af højst to timers arbejde, hvorimod kapitalisten scorer værdien af de øvrige seks timer.
Masser af merværdi
Ud af de penge skal kapitalisterne måske betale leje af grunden eller bygningerne eller måske renter på et banklån.
De skal også betale skat, selvom de med formueskattens afskaffelse og nedsætningerne af firmaskatterne, kommer til at betale mindre nu, end de før har gjort.
En vis del af disse skatter går til socialt nyttige ting. Men meget går til de ting, kapitalisterne har brug for for at kunne beskytte deres privilegier såsom politi og militær.
Alligevel er der stadig masser af merværdi tilbage til kapitalisterne selv. Når skatter o.lign. er betalt, har fx Tele Danmark et nettooverskud på lige over tre milliarder og A. P. Møller næsten fire. Hver eneste øre kommer fra arbejdernes slid.
Det samme gælder i enhver anden branche i ethvert andet land. Tag fx. Europas rigeste selskab, Shell, det havde et overskud på 1,8 mio. kroner per ansat, hvilket er 4,6 gange gennemsnitslønnen.
Af disse mange penge skal Shell så betale forskning og søgning efter olie, bestikke diktatorer og politikere rundt omkring i verden, samt dele noget af rovet med bankerne.
Men billedet er tydeligt nok. Kapitalisterne i Shell og alle andre steder scorer værdien af ca. 6 ud af otte timers daglige arbejde for hver af deres ansatte.
Tyveriet en kendsgerning
Kapitalisterne vil sige, at der i disse tal er set bort fra en masse detaljer.
Men det er ligesom en tyveknægt, der klager over at blive beskyldt for at have stjålet 800 ud af dine tusinde kroner, når han nu kun havde taget 700.
Tyveriet vedbliver med at være en kendsgerning. Og set i det lys, er det ikke mærkeligt, at kapitalisterne og alle deres stik-i-rend drenge gør alt, hvad de kan, for at skjule, hvor profitten kommer fra.
De prøver at kunne skjule det enorme tyveri, der finder sted hver eneste dag med det eneste formål at fylde deres egne lommer.
Arbejderne behøver ikke bare affinde sig med at blive bestjålet. Hver eneste succesrige strejke eller kampagne kan være med til at øge arbejdernes andel af velfærden på bekostning af kapitalisterne.
Men i sådanne kampe har socialister altid et endnu større mål – afskaffelsen af tyveriet og hele profitsystemet.
Socialisme går ud på, at arbejderne frigør sig for tyvene og i stedet bruger deres arbejdskraft til at tilfredsstille vore behov og ikke andres grådighed efter profit.
Billedtekst:
Marx forklarede allerede for 150 år siden, at menneskets arbejde er den eneste kilde til værdier. Når kapitalisterne derfor lever i sus og dus uden at lave noget nyttigt, er det, fordi de udbytter arbejderne.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed