Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 172 – 4. december 1997 – side 3

Finansredegørelse

Øget lighed?

I den seneste Finansredegørelse praler Mogens Lykketoft med, at velfærdsstaten har ført til mindre forskel på rig og fattig i Danmark.

Det er i sig selv interessant, at Mogens Lykketoft nu mener, at større lighed er et fremskridt.

For fem år siden skrev han nemlig: “Vi ønsker ikke at lægge urimelige bånd på de stærkes mulighed for at udfolde sig til gavn for sig selv – og for samfundet som helhed.”

Men derudover viser Finansredegørelsen faktisk ikke, at ligheden er blevet større.

Tværtimod indrømmer redegørelsen direkte: “Fordelingen af de private indkomster er blevet mere ulige i perioden” (fra 1986 til 1993).

Det nærmeste, redegørelsen kommer på større lighed, er, at de fattigste har fået en større procentuel fremgang i disponibel indkomst end de rigeste, nemlig tre pct.

Men det giver ikke større lighed. En 10 pct.s stigning på en indtægt på 100.000 kr svarer til 10.000 kr mere. Men en indtægt på 1 mio. kr, der vokser med blot 7 pct., får 70.000 kr mere. Det er denne forskel, som i Lykketofts øjne bliver til større lighed.

Oven i købet modsiger redegørelsen selv påstanden om større lighed. I et teknisk afsnit står der:

“Den observerede reduktion, der fortolkes som et generelt fald i uligheden, kunne i princippet lige så godt være fremkommet ved øget absolut spredning i toppen og/eller i bunden.”

Lykketofts påstand om øget lighed er ren glasur, der skal dække over Finansredegørelsens andet budskab: At vi skal arbejde mere af hensyn til landets økonomi.

Gennem indgreb i efterlønnen, pensionerne, afkortning af uddannelser og yderligere stramninger overfor arbejdsløse skal arbejdslivet hæves fra typisk 37 år til 40 år.

I mange år har politikerne ellers prædiket, at fremtidens samfund ville være præget af mere uddannelse og mere fritid. Lykketoft lover os det modsatte: Mere arbejde.

Det er svært at se, hvordan det kan hænge sammen med et andet af Lykketofts udspil: At familien skal have et større ansvar overfor børnene.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 172

Flere numre fra 1997

Siden er vist 1722 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside