Socialistisk Arbejderavis
Nr. 172 – 4. december 1997 – side 4
Kommunismens sorte bog
Rød terror i den sorte bog
Tom Christiansen
Den russiske revolution i oktober 1917 hører stadig til den herskende klasses værste mareridt. Siden den blev gennemført, har de derfor produceret utallige mere eller mindre lødige “beviser” på grusomheder begået i kommunismens navn.
Siden den blev gennemført, har de derfor produceret utallige mere eller mindre lødige “beviser” på grusomheder begået i kommunismens navn.
Det seneste eksempel er den franske bog “Le livre noir du communisme” – Kommunismens sorte bog – redigeret af den franske historiker og tidligere maoist Stephane Courtois.
På 848 sider opregnes kommunismens forbrydelser fra den røde terror under den russiske borgerkrig i 1918-21, Stalins slavelejre og udrydddelsesprocesser, henrettelserne i Maos Kina til Pol-Pots regime i Cambodja.
Stephane Courtois når frem til, at mellem 65 og 100 millioner mennesker er døde på grund af den kommunistiske ideologi.
Han slutter herudfra, at forbrydelsen, terroren og volden har været indbygget i kommunismen fra start og derfor kan sammenlignes med nazismen. Den nazistiske udryddelseslejr i Auschwitz var kun en kopi af Stalins Gulag.
Startede det med Lenin?
I denne avis skal vi ikke forsvare de forbrydelser, der blev begået under Stalins, Maos, Pol-Pots eller for den sags skyld Fidel Castros regimer. Det interessante er imidlertid bogens påstand om, at terroren og undertrykkelsen allerede startede i Sovjetstatens første år under Lenin.
En af Courtois’ måder at gøre den tidlige kommunisme ansvarlig for det høje antal dødsfald, er at tælle de, der døde af sult med i synderegisteret, fx de 5 millioner, der døde under hungersnøden fra 1921-22. For, som Courtois udtaler i et interview: “De døde på grund af en umenneskelig politik.”
Hungersnøden i 1921-22 skyldtes dog ikke bolsjevikkernes politik, men bl.a. den internationale handelsembargo, som blev iværksat af imperialistiske lande, der ønskede at knuse revolutionen.
En anden årsag til hungersnøden var, at de gamle reaktionære “hvide” generaler i 1918 startede en blodig kontrarevolution støttet af tropper fra ikke mindre end 14 lande, heriblandt USA, Storbritannien og Frankrig. I 1919 var der således 200.000 tropper fra de imperialistiske lande i Rusland.
Det tog bolsjevikkerne det meste af tre år at nedkæmpe de hvide generaler med kolossale tab til følge. Industriproduktionen faldt til 18 pct. af, hvad den var i 1913, og produktiviteten faldt med en tredjedel.
Tvangsudskrivningerne af korn fra bønderne var simpelthen et spørgsmål om, at skaffe mad til folk i byerne.
At man kan lægge det meste af ansvaret for borgerkrigen og hungersnøden på de kontrarevolutionære kræfter i og udenfor Rusland, bortforklarer naturligvis ikke det faktum, at bolsjevikkerne under borgerkrigen udøvede ‘rød terror’.
Men den røde terror var nødvendig for at undgå det, der var endnu værre, nemlig den hvide terror.
Overalt, hvor de hvide tropper i løbet af krigen vandt frem, hærgede og massakrerede de.
Og de tog ingen fanger. I Don-området havde de hvide tropper følgende ordrer: "Nr. 2428: Det er forbudt at arrestere arbejdere. Ordren er at hænge eller skyde dem. Nr. 2431: Ordren er at hænge alle arresterede arbejdere i gaderne. Ligene skal være udstillede i tre dage."
Kommandøren for de amerikanske tropper i Sibirien rapporterede i 1919, at: "Jeg er helt på den sikre side, når jeg siger, at anti-bolsjevikkerne dræbte 100 mennesker i Østsibirien for hver eneste, der blev dræbt af bolsjevikkerne."
Den røde terror var ikke indbygget i bolsjevismen eller på nogen måde ønskværdig. Men blev påtvunget af den brutalitet, der blev udvist fra revolutionens fjender.
Forskel
Derfor var der også stor forskel på karakteren af den røde og den hvide terror. For kontrarevolutionen gjaldt det om at genindsætte et mindretalsdiktatur mod flertallets vilje. Derfor myrdede de løs på alle, som kunne tænkes at ville forsvare revolutionen.
For de røde var målet med terroren primært gennem gidseltagninger og henrettelser at knække moralen blandt de, der støttede de hvide. Victor Serge, der kom fra en anarkistisk baggrund, forsvarede den røde terror således: “Knus denne håndfuld tilbageskuende reaktionære – seksogtres, hundrede eller tre hundrede, hvad er forskellen! – for at redde livet for titusinder af arbejdere, som vil blive slagtet, hvis de reaktionære sejrer.”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed